Danmarksruder: Om Folketingsbillederne

TY - CHAP

T1 - Danmarksruder

T2 - Om Folketingsbillederne

AU - Wamberg, Jacob

PY - 2005

Y1 - 2005

N2 - Olaf Rudes todelte udsmykning til Folketingssalen på Christiansborg, Dansk Landskab, er installeret i indgangssiden, hvor der i overensstemmelse med salens allegoriske udsmykning oprindelig var planlagt et par historiemalerier af de middelalderlige Valdemarer, en bestilling, der imidlertid aldrig blev realiseret. Anledningen for den nye bestilling var 100-årsjubilæet for den danske Grundlovsdag i 1949, hvor Ny Carlsberg Fondet skænkede Folketinget to Rude-akvareller fra istidslandskabet Skejten på Lolland, patriotisk dateret 4. og 5. maj 1949, dagene for Danmarks befrielse fra den nazistiske besættelsesmagt i 1945. Akvarellerne skulle have været omsat til vægtæpper af Gerda Henning, men som følge af problemer med at lave kartoner, blev det i stedet til to store malerier af Rude installeret ved et ekstraordinært Folketingsmøde d. 3. juni 1954.                      Den typisk modernistiske skepsis mod at udtale entydige offentlige budskaber (Ortega y Gasset, Clement Greenberg) blev i efterkrigstiden brugt som frihedsemblem, en tendens, der også spores i Rudes landskaber, der af den socialdemokratiske undervis­nings­minister Julius Bomholt og Ny Carlsbergfondets direkte Viggo Thorlacius- Ussing blev fremhævet for deres fravær af symboler. Ikke desto mindre lader billederne to mytologiske landskaber komme i fase: Rudes personlige urlandskab, hvor hans kunst blev formet i 1900-tallets begyndelse, og det nationale urlandskab formet af istiden. I deres stærkt ornamentaler og intarsia-agtige fremtoning lader billederne det i øvrigt være tvetydigt, om de udgør to dele af det samme sammenhængende landskab eller snarere er spejlbilleder af en enkelt lokalitet. Tvetydigheden aflæses som en allegori på det øst-vest-spaltede Danmark og i det hele taget på den kolde krigs geografi, hvor de røde lollandske køer kunne associere til venstredrejning og de sortbrogede jyske til højredrejning.                      Desuden indlæses en reference til det pastorale landskabs locus amoenus, det smukke natursted, hvor guddomme åbenbarer sig, og mere specifikt til locus amoenus' nordiske variant, tingstedet, hvis gamle træer og stensætninger var centrum for retslige og politiske folkeråd. Et relief af et egetingsted med en stensætning ses således over Folketingets hovedindgang, og egestammen, der indgår i Folketingets formands- og talerstol, tænkes at have indgået i vikingekulturen. Det understreges dog, at denne symbolik virker på et associativt plan i Skejten-egene, hvis vandreblokke er kaotisk spredt, og i øvrigt at den er overset i den hidtidige, modernistisk prægede Rude-litteratur.

AB - Olaf Rudes todelte udsmykning til Folketingssalen på Christiansborg, Dansk Landskab, er installeret i indgangssiden, hvor der i overensstemmelse med salens allegoriske udsmykning oprindelig var planlagt et par historiemalerier af de middelalderlige Valdemarer, en bestilling, der imidlertid aldrig blev realiseret. Anledningen for den nye bestilling var 100-årsjubilæet for den danske Grundlovsdag i 1949, hvor Ny Carlsberg Fondet skænkede Folketinget to Rude-akvareller fra istidslandskabet Skejten på Lolland, patriotisk dateret 4. og 5. maj 1949, dagene for Danmarks befrielse fra den nazistiske besættelsesmagt i 1945. Akvarellerne skulle have været omsat til vægtæpper af Gerda Henning, men som følge af problemer med at lave kartoner, blev det i stedet til to store malerier af Rude installeret ved et ekstraordinært Folketingsmøde d. 3. juni 1954.                      Den typisk modernistiske skepsis mod at udtale entydige offentlige budskaber (Ortega y Gasset, Clement Greenberg) blev i efterkrigstiden brugt som frihedsemblem, en tendens, der også spores i Rudes landskaber, der af den socialdemokratiske undervis­nings­minister Julius Bomholt og Ny Carlsbergfondets direkte Viggo Thorlacius- Ussing blev fremhævet for deres fravær af symboler. Ikke desto mindre lader billederne to mytologiske landskaber komme i fase: Rudes personlige urlandskab, hvor hans kunst blev formet i 1900-tallets begyndelse, og det nationale urlandskab formet af istiden. I deres stærkt ornamentaler og intarsia-agtige fremtoning lader billederne det i øvrigt være tvetydigt, om de udgør to dele af det samme sammenhængende landskab eller snarere er spejlbilleder af en enkelt lokalitet. Tvetydigheden aflæses som en allegori på det øst-vest-spaltede Danmark og i det hele taget på den kolde krigs geografi, hvor de røde lollandske køer kunne associere til venstredrejning og de sortbrogede jyske til højredrejning.                      Desuden indlæses en reference til det pastorale landskabs locus amoenus, det smukke natursted, hvor guddomme åbenbarer sig, og mere specifikt til locus amoenus' nordiske variant, tingstedet, hvis gamle træer og stensætninger var centrum for retslige og politiske folkeråd. Et relief af et egetingsted med en stensætning ses således over Folketingets hovedindgang, og egestammen, der indgår i Folketingets formands- og talerstol, tænkes at have indgået i vikingekulturen. Det understreges dog, at denne symbolik virker på et associativt plan i Skejten-egene, hvis vandreblokke er kaotisk spredt, og i øvrigt at den er overset i den hidtidige, modernistisk prægede Rude-litteratur.

M3 - Bidrag til bog/antologi

SP - 85

EP - 94

BT - Olaf Rude

A2 - Højer Petersen, Anne

A2 - Løvschall Dolmer, Jane

PB - Storstrøms Kunstmuseum, Nordjyllands Kunstmuseum og Bornholms Kunstmuseum

CY - Maribo, Aalborg og Gudhjem

ER -