Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Danmarks ynglebestand af skarver i 2020

Research output: Book/anthology/dissertation/reportReportCommissioned

Ved den årlige optælling af ynglende skarver i Danmark i 2020 blev der registreret
31.964 par. Dette svarer til en fremgang på 4,8 % i forhold til året før. Siden 2014 har
den danske bestand været stabil på mellem ca. 30.500 og 33.200 par og med årlige
udsving på under 5 %. Den eneste region med en større ændring i antallet af
ynglende skarver fra 2019 til 2020 var det sydvestlige Kattegat, hvor der var en
fremgang på godt 1.000 reder, svarende til 20 %. I de øvrige regioner var der kun
mindre ændringer. Efter at antallet af skarvkolonier er faldet de seneste tre år, blev
der i 2020 fundet 18 nye kolonier, mens kun 3 ynglelokaliteter blev forladt. Det
samlede antal kolonier i Danmark nåede dermed op på 90, hvilket er det hidtil
højeste. Landets største koloni var fortsat Stavns Fjord på Samsø med 2.540 reder, mens yderligere otte kolonier var på over 1.000 reder. Det store antal nye kolonier skyldes formentlig forværrede yngleforhold (fx pga. forvaltningstiltag eller forekomst
af havørne) i nærliggende eksisterende kolonier. Den stigende bestand af havørne i
Danmark påvirker skarvkolonierne, idet forekomst af havørne kan medføre nedsat
ynglesucces og forsinkelser i, hvornår på foråret skarverne kommer i gang med at
yngle. Forvaltende tiltag (regulering) blev i 2020 foretaget i 20 kolonier og omfattede
i alt 3.695 skarvreder, svarende til ca. 11,6 % af bestanden. Desuden blev der nedlagt
i alt 291 skarver ved 5 kolonier. I 11 af kolonierne foretog Naturstyrelsen reguleringen,
mens den blev udført af private lodsejere i 9 kolonier. Reguleringstiltagene omfattede
primært oliering af æg og i mindre grad fjernelse af æg og/eller reder.
Original languageDanish
PublisherAarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Number of pages40
ISBN (Print)978-87-7156-536-2
Publication statusPublished - Nov 2020
SeriesTeknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Number187

See relations at Aarhus University Citationformats

ID: 210173820