Artiklen problematiserer den aktuelt populære forestilling om brugerdrevne standarder, og de handlemåder og former for fællesskab og viden, der hører til den. Efter en kort fremstilling af begreberne standard og standardisering, runder vi en relativt enkel version af hvordan standarder kan være brugerdrevne. Derfra udvides billedet til mere og mere omfattende og udfordrende udgaver, og de principielle spørgsmål og perspektiver, som de rejser, bl.a. om prototypiske fortællinger og anerkendelse. Så får jeg samtidig fortalt om nogle af de pædagogiske praksisser og fællesskaber, som jeg har studeret. Til sidst vil jeg illustrere hvad det er for en slags forskning ved at kigge fremad og skitsere hvordan jeg tænker vi kan gribe en aktuel problematik an, nemlig motivation.