Berørt og bevæget: At navigere livets opgaver med empati. En ikke guide

Janne Brammer Damsgaard, Peter Thybo, Nina La Cour Raksmani, Svend Brinkmann

Research output: Contribution to journal/Conference contribution in journal/Contribution to newspaperJournal articleResearch

2 Downloads (Pure)

Abstract

Denne artikel er baseret på en datters observationer fra livet med sin mor ramt af demens, og er et samarbejde mellem en sygeplejerske/pårørende, en fysioterapeut, en ergoterapeut, og en psykolog.

Vores tilgang er fænomenologisk. Det giver sig bl.a. tilkende ved inddragelse af vignetter med eksempler på hverdagsoplevelser, der illustrer hvordan en mor og en datter navigerer i livets opgaver. Artiklen har fokus på hvad det vil sige at blive berørt og bevæget. Oplevelserne sættes i relation til teoretiske og filosofiske indsigter.

Der argumenteres for, at vi som pårørende og sundhedsprofessionelle bruger vores personlige sanser og ressourcer, og er åbne og sensitive for bedre at kunne forstå den anden og den komplekse verden omkring os. Denne tilgang, der fokuserer på kropslig sansning, fører os til dybere erkendelser, som ikke blot kan fanges med rationelle ord, teorier, og aktiviteter. Ud over en empatisk funderet forståelse, er der behov for en 'eksistentiel hjemkomst', der inkluderer erfaring og nærvær, samt inddragelse af en refleksiv ’væren-dimension’. En kompetent behandling, pleje- og omsorg er åben, kreativ, kropsligt forbundet, berører og bevæger, og folder sig ud og styrkes, gennem vores sansninger, interaktioner og handlinger i hverdagen.
Original languageDanish
JournalSygeplejevidenskab.dk - Fag, Disciplin & Fagkundskab
Number of pages9
ISSN2794-6991
DOIs
Publication statusPublished - Mar 2024

Cite this