Bæredygtighed og den moralske smag

TY - ABST

T1 - Bæredygtighed og den moralske smag

AU - Wistoft, Karen

PY - 2022/2/1

Y1 - 2022/2/1

N2 - Paperet tager udgangspunkt i faget madkundskab i den danske folkeskole. Det Unesco-inspirerede krav til faget er, at eleverne ikke kun skal lære at spise det rigtige, men også skal lære at forholde sig kritisk og oplyst til mad og måltider – med udgangspunkt i et kritisk, refleksivt bæredygtighedsbegreb (UNESCO rapporten 2017). Spørgsmålet er, hvordan man skelner mellem kritisk refleksion og moralisering, dvs. hvordan man undgår de dommedagsprofetier og moraliserende misagtelser, der præger aktuelle klima- og bæredygtighedsdiskurser (Wistoft, 2020).Paperets metode er sociologisk teoretisk med afsæt i empirisk didaktisk forskning. Ifølge Luhmann er moral kommunikation, der er kodificeret ud fra differencen god/dårlig eller agtelse/misagtelse. Der reflekteres ikke over, hvad der betinger den moralske dom. Etik definerer Luhmann som refleksion over moral med henblik på at overveje, hvad det er, der betinger den moralske position (Luhmann, 2008, 1990, 1989). Den, der ikke inddrager etik i sine moralske afgørelser, er moralist, dvs. afsiger moraldomme uden etisk refleksion (Luhmann, 2008). Hertil kommer at den, der moraliserer, altid ”peger ud ad”. Endvidere generaliserer moralisten med universelle domme uden at inddrage det, der betinger dommene. Luhmann skriver: ”Moralisering har en polemisk natur (…) På den måde kan der opstå steppebrande” (Luhmann, 2008 p. 280).For at undgå at undervisning i bæredygtighed er moraliserende, må den indeholde etiske refleksioner. Det er ’den moralske smag’ et eksempel på. I bogen ”Smagens didaktik” (Wistoft & Qvortrup, 2018a, 2018b, 2019, 2020) præsenterer vi en smagssystematik med syv smagsdimensioner. Her er den moralske smag defineret som den smagsdimension, der populært sagt giver en god mavefornemmelse! – knyttet til sociale normer. Refleksionsrepertoiret er fødevareetik, klimaetik og bæredygtighedsetik. Målet er, at eleven tilegner sig smagskompetencer og former sin smagsmyndige personlighed, med Kant som inspirationskilde (Kant, 1971, 1993 [1783], 2005). Hvordan vi smager og spiser, er civilisatorisk lige så vigtigt, som hvad vi ved og synes.

AB - Paperet tager udgangspunkt i faget madkundskab i den danske folkeskole. Det Unesco-inspirerede krav til faget er, at eleverne ikke kun skal lære at spise det rigtige, men også skal lære at forholde sig kritisk og oplyst til mad og måltider – med udgangspunkt i et kritisk, refleksivt bæredygtighedsbegreb (UNESCO rapporten 2017). Spørgsmålet er, hvordan man skelner mellem kritisk refleksion og moralisering, dvs. hvordan man undgår de dommedagsprofetier og moraliserende misagtelser, der præger aktuelle klima- og bæredygtighedsdiskurser (Wistoft, 2020).Paperets metode er sociologisk teoretisk med afsæt i empirisk didaktisk forskning. Ifølge Luhmann er moral kommunikation, der er kodificeret ud fra differencen god/dårlig eller agtelse/misagtelse. Der reflekteres ikke over, hvad der betinger den moralske dom. Etik definerer Luhmann som refleksion over moral med henblik på at overveje, hvad det er, der betinger den moralske position (Luhmann, 2008, 1990, 1989). Den, der ikke inddrager etik i sine moralske afgørelser, er moralist, dvs. afsiger moraldomme uden etisk refleksion (Luhmann, 2008). Hertil kommer at den, der moraliserer, altid ”peger ud ad”. Endvidere generaliserer moralisten med universelle domme uden at inddrage det, der betinger dommene. Luhmann skriver: ”Moralisering har en polemisk natur (…) På den måde kan der opstå steppebrande” (Luhmann, 2008 p. 280).For at undgå at undervisning i bæredygtighed er moraliserende, må den indeholde etiske refleksioner. Det er ’den moralske smag’ et eksempel på. I bogen ”Smagens didaktik” (Wistoft & Qvortrup, 2018a, 2018b, 2019, 2020) præsenterer vi en smagssystematik med syv smagsdimensioner. Her er den moralske smag defineret som den smagsdimension, der populært sagt giver en god mavefornemmelse! – knyttet til sociale normer. Refleksionsrepertoiret er fødevareetik, klimaetik og bæredygtighedsetik. Målet er, at eleven tilegner sig smagskompetencer og former sin smagsmyndige personlighed, med Kant som inspirationskilde (Kant, 1971, 1993 [1783], 2005). Hvordan vi smager og spiser, er civilisatorisk lige så vigtigt, som hvad vi ved og synes.

KW - Bæredygtighed

KW - Madkundskab

KW - Undervisning

KW - Moral

KW - Etik

KW - Moralisering

KW - Niklas Luhmann

KW - Immanuel Kant

M3 - Konferenceabstrakt til konference

T2 - Dansk Sociologikongres 2022

Y2 - 24 March 2022 through 25 March 2022

ER -