School of Communication and Culture

Denne artikel beskæftiger sig med en ny form for digital kunst, der benytter informations- og netværksteknologier til at tematisere økologiske problemer, og som i artiklen betegnes ’digital økokunst’. Med teoretisk afsæt i den konstruktivistiske gren af politisk økologi (repræsenteret af bl.a. Bruno Latour og Peter Sloterdijk) analyserer forfatterne fire kunstprojekter, der forholder sig til luft og atmosfære som nye emner og materialiteter for kunsten. Analyserne undersøger, hvordan projekterne anvender mikrovidenskabelige metoder og struktureret deltagelse til at skabe alternative måder at forstå luft og atmosfære på. Det er artiklens argument, at de fire kunstprojekter kan ses som atmosfæriske konstellationer, der undersøger, hvordan lokale luftparlamenter vil kunne se ud, og at de dermed deltager i det kollektive projekt: kunsten at økologisere.