Abstract
Denne afhandling fokuserer på nogle af de sundhedsskadelige effekter, der kan opstå blandt mennesker efter kontrolleret eksponering for indendørs partikelforurening. Det eksperimentelle arbejde, som er udført i forbindelse med afhandlingen, omfatter to kontrollerede humane eksponeringsforsøg og efterfølgende analyser af eksponeringerne og relaterede helbredseffekter.
Vores indeklima har stor betydning for vores helbred og velvære, da vi opholder os op mod 90% af vores tid inden døre. Stigende evidens peger på, at partikelforurening er associeret med uønskede helbredseffekter fra irritation til hjerte- og lungesygdomme heriblandt kræft. Madlavning, brændende stearinlys og elektroniske cigaretter (e-cigaretter) afgiver høje koncentrationer af fine og ultrafine partikler. Ultrafine partikler er så små, at de kan nå ned i
de dybeste luftveje, alveolerne, hvorfra de kan trænge over i blodbanen. Med blodet kan de ultrafine partikler nå ud til vitale organer såsom hjerte og hjerne. Personer med lungesygdomme er desuden mere sårbare over for luftforurening end baggrundsbefolkningen grundet deres kroniske betændelsestilstand i luftvejene. Formålet med indeværende PhD-afhandling var at undersøge de akutte helbredeffekter af korttidseksponering for henholdsvis stegeos, brændende stearinlys og passiv damp fra e-cigaretter blandt personer med lungesygdom.
I Projekt PASVAP blev 16 personer med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) udsat for henholdsvis passiv damp fra e-cigaretter og ren luft som kontroleksponering. I UltraFine-Projektet blev 36 unge astmatikere udsat for tre
forskellige eksponeringer; stegeos, brændende stearinlys og ren luft. I begge studier anvendtes et randomiseret dobbeltblindet overkrydsningsdesign. Deltagerne blev eksponeret i op til fem timer under kontrollerede forhold i et stort eksponeringskammer. Under eksponeringerne blev partikelkarakteristika, herunder størrelsesfordelinger, målt og deltagerne rapporterede symptomer relateret til irritation og generelt velbefindende.
Objektive helbredsudfald blev undersøgt før og ved fastsatte tidspunkter efter eksponering. Resultaterne fra de to studier er formidlet i tre artikler omhandlende (I) de akutte helbredseffekter associeret med passiv damp fra e-cigaretter, (II) effekterne af stegeos og stearinlys på akut inflammation i luftvejene samt selvrapporterede symptomer og (III) sammenhænge mellem stegeos og stearinlys og respiratoriske og systemiske biomarkører.
Indeværende afhandling viser, at udsættelse for passiv damp fra e-cigaretter var associeret med akutte små reaktioner i lunger og blod såvel som irritation i svælget, hvilket tilsammen tyder på inflammation. Efter udsættelse for henholdsvis stegeos og stearinlys, rapporterede de unge individer med mild astma forringet velvære og målinger af biomarkører viste forandrede
niveauer i luftvejene og i blodet, hvilket antyder tilstedeværende let inflammation. Disse resultater tilføjer nye perspektiver på indendørs partikelforurenings betydning for vores
helbred. Individuelle tiltag og nationale retningslinjer kan bidrage til at mindske sygdom relateret til et dårligt indeklima – ikke mindst blandt sårbare grupper i befolkningen. Det er dog nødvendigt med yderligere forskning af eksponeringernes påvirkning af vores helbred for at belyse om de påviste følger kan føre til sygdom ved daglig eksponering igennem lang tid.
Vores indeklima har stor betydning for vores helbred og velvære, da vi opholder os op mod 90% af vores tid inden døre. Stigende evidens peger på, at partikelforurening er associeret med uønskede helbredseffekter fra irritation til hjerte- og lungesygdomme heriblandt kræft. Madlavning, brændende stearinlys og elektroniske cigaretter (e-cigaretter) afgiver høje koncentrationer af fine og ultrafine partikler. Ultrafine partikler er så små, at de kan nå ned i
de dybeste luftveje, alveolerne, hvorfra de kan trænge over i blodbanen. Med blodet kan de ultrafine partikler nå ud til vitale organer såsom hjerte og hjerne. Personer med lungesygdomme er desuden mere sårbare over for luftforurening end baggrundsbefolkningen grundet deres kroniske betændelsestilstand i luftvejene. Formålet med indeværende PhD-afhandling var at undersøge de akutte helbredeffekter af korttidseksponering for henholdsvis stegeos, brændende stearinlys og passiv damp fra e-cigaretter blandt personer med lungesygdom.
I Projekt PASVAP blev 16 personer med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) udsat for henholdsvis passiv damp fra e-cigaretter og ren luft som kontroleksponering. I UltraFine-Projektet blev 36 unge astmatikere udsat for tre
forskellige eksponeringer; stegeos, brændende stearinlys og ren luft. I begge studier anvendtes et randomiseret dobbeltblindet overkrydsningsdesign. Deltagerne blev eksponeret i op til fem timer under kontrollerede forhold i et stort eksponeringskammer. Under eksponeringerne blev partikelkarakteristika, herunder størrelsesfordelinger, målt og deltagerne rapporterede symptomer relateret til irritation og generelt velbefindende.
Objektive helbredsudfald blev undersøgt før og ved fastsatte tidspunkter efter eksponering. Resultaterne fra de to studier er formidlet i tre artikler omhandlende (I) de akutte helbredseffekter associeret med passiv damp fra e-cigaretter, (II) effekterne af stegeos og stearinlys på akut inflammation i luftvejene samt selvrapporterede symptomer og (III) sammenhænge mellem stegeos og stearinlys og respiratoriske og systemiske biomarkører.
Indeværende afhandling viser, at udsættelse for passiv damp fra e-cigaretter var associeret med akutte små reaktioner i lunger og blod såvel som irritation i svælget, hvilket tilsammen tyder på inflammation. Efter udsættelse for henholdsvis stegeos og stearinlys, rapporterede de unge individer med mild astma forringet velvære og målinger af biomarkører viste forandrede
niveauer i luftvejene og i blodet, hvilket antyder tilstedeværende let inflammation. Disse resultater tilføjer nye perspektiver på indendørs partikelforurenings betydning for vores
helbred. Individuelle tiltag og nationale retningslinjer kan bidrage til at mindske sygdom relateret til et dårligt indeklima – ikke mindst blandt sårbare grupper i befolkningen. Det er dog nødvendigt med yderligere forskning af eksponeringernes påvirkning af vores helbred for at belyse om de påviste følger kan føre til sygdom ved daglig eksponering igennem lang tid.
| Original language | Danish |
|---|
| Place of publication | Aarhus |
|---|---|
| Publisher | Fællestrykkeriet, AU TRYK, Aarhus Universitet |
| Volume | I |
| Edition | I |
| Number of pages | 212 |
| Publication status | Published - 3 Aug 2021 |