8 råd til kultur- og sundhedsprojekter: baseret på erfaringer fra Musikalske Besøgsvenner

Research output: Book/anthology/dissertation/reportReportResearch

Abstract

Musikalske Besøgsvenner skal ses som en form for eksperiment i feltet mellem kultur og sundhed, hvor spørgsmål omkring deltagelse, evaluering, dokumentation, offentlig administration af ressourcer, interessekonflikter og lignende områder med relevans for øvrige kultur- og sundhedsprojekter, er i højsædet. Rapporten her er tænkt som vidensdeling henvendt til det praksisfelt der i disse år vokser frem imellem kultur- og sundhedssektorerne.
Forfatterne af rapporten her er et lille team af antropologer med erfaring fra aldrings- og kultur-og sundhedsområdet, forankret på Århus Universitet. I det første år af Musikalske Besøgsvenner (2020-2022) undersøgte vi værdien af intimkoncerter i hjemmet for både besøgsvennepar som målgruppe og musikere som udøvere af kunsten. Dertil undersøgte vi sundheds- og trivselsfremmende potentialer af det musikalske møde. I den anden fase af projektet (2021-2023) har vi derudover også undersøgt, hvordan et succesfuldt eksperiment kan forankres som et bæredygtigt projekt på sigt. Vi har fokuseret på processerne, relationsarbejdet og det større maskineri der ligger i implementeringen af projektet og fulgt forsøg på at skalere projektet og forankre det lokalt mellem kommuner og spillesteder.
I kraft af at være et længerevarende pilotprojekt på en 3-årig periode har vi i projektet gjort os vigtige erfaringer som er relevante for andre kultur- og sundhedsprojekter, som får midlertidig projektstøtte til at udvikle et nyt initiativ. Derudover retter rapporten sig imod organisationer som bliver værter for kultur- og sundhedsprojekter med viden om de særlige muligheder og udfordringer der ligger i feltet, samt til organisationer og fonde som giver støtte til udviklingen af nye kultur- og sundhedsprojekter. Vores råd er baseret på ét enkelt projekt, men også på 3 års erfaringer i et felt i rivende udvikling. Håbet er, at vores erfaringer kan anvendes til at skabe endnu bedre resultater og projekter i fremtiden.
Original languageDanish
PublisherÅrhus Universitet
Number of pages32
ISBN (Electronic)978-87-7684-463-9
DOIs
Publication statusPublished - Nov 2023
SeriesRPA Report Series
Number2

Cite this