Æstetisk dannelse

TY - CHAP

T1 - Æstetisk dannelse

AU - Knudsen, Lars Emmerik Damgaard

AU - Sattrup, Lise

PY - 2024/2

Y1 - 2024/2

N2 - Æstetisk dannelse har en fundamental pædagogisk betydning, fordi det beskriver en retning og et formål med undervisning, som har en sanselig, undersøgende og kropslig karakter. Kapitlet tager udgangspunkt i æstetik som sanselighed, og med det afsæt præsenteres en række forskellige teoretiske perspektiver på æstetiske dannelse. Dette er organiseret gennem fokus på henholdsvis den erfarende krop, den skabende krop og den kønnede krop, som alle diskuteres i forhold til konkrete undervisningssituationer.Nøglepersoner: Maurice Merleau-Ponty, John Dewey, Richard Sennett og Judith Butler.Nøglebegreber: Kropslighed, sanselighed, erfaring, håndværk, kreativitet og køn. Med begrebet ’æstetisk dannelse’ ønsker vi på én gang at pointere, at det æstetiske er en særlig måde at forstå dannelse på samtidigt med, at der er et særligt indhold i dannelseserfaringen. Med ‘æstetisk dannelse’ vil vi tage et kropsligt udgangspunkt for at diskutere den sanselige karakter af dannelseserfaringer. Vi tager et overordnet afsæt i dannelse som elevens åbning mod verden og verdens åbenhed mod eleven (jf. Klafki 2011). Derved placerer vi sanselighed som et centralt element i, hvordan denne dobbelte åbning skal forstås. I den dobbelte åbning i elevens dannelsesproces, er sanseligheden på én gang elevens egen og samtidig den, der skaber en relation til omverden. Eller sagt med andre ord, sanseligheden kan både åbne eleven for verden og åbne verden for eleven.

AB - Æstetisk dannelse har en fundamental pædagogisk betydning, fordi det beskriver en retning og et formål med undervisning, som har en sanselig, undersøgende og kropslig karakter. Kapitlet tager udgangspunkt i æstetik som sanselighed, og med det afsæt præsenteres en række forskellige teoretiske perspektiver på æstetiske dannelse. Dette er organiseret gennem fokus på henholdsvis den erfarende krop, den skabende krop og den kønnede krop, som alle diskuteres i forhold til konkrete undervisningssituationer.Nøglepersoner: Maurice Merleau-Ponty, John Dewey, Richard Sennett og Judith Butler.Nøglebegreber: Kropslighed, sanselighed, erfaring, håndværk, kreativitet og køn. Med begrebet ’æstetisk dannelse’ ønsker vi på én gang at pointere, at det æstetiske er en særlig måde at forstå dannelse på samtidigt med, at der er et særligt indhold i dannelseserfaringen. Med ‘æstetisk dannelse’ vil vi tage et kropsligt udgangspunkt for at diskutere den sanselige karakter af dannelseserfaringer. Vi tager et overordnet afsæt i dannelse som elevens åbning mod verden og verdens åbenhed mod eleven (jf. Klafki 2011). Derved placerer vi sanselighed som et centralt element i, hvordan denne dobbelte åbning skal forstås. I den dobbelte åbning i elevens dannelsesproces, er sanseligheden på én gang elevens egen og samtidig den, der skaber en relation til omverden. Eller sagt med andre ord, sanseligheden kan både åbne eleven for verden og åbne verden for eleven.

KW - Æstetik

KW - Dannelse

KW - Sanselighed

KW - Kunstpædagogik

KW - Kropslighed

UR - https://www.akademisk.dk/om-dannelse-i-skole-og-laereruddannelse#

M3 - Bidrag til bog/antologi

SN - 9788750064824

SP - 149

EP - 164

BT - Om dannelse

A2 - Løw, Ole

A2 - Jensen, Elsebeth

PB - Akademisk Forlag

CY - København

ER -