Aktionsforskning vedrørende unges rettigheder og egen stemme i opbygning af social resiliens i Maniitsoq, Grønland - på trods af eurocentriske teorier om mobning, sense of belonging og mindfullness. Her er tale om reelt at lytte til de unges stemmer - som fordret i Konventionen om Børns Rettigheder - gennem kvalitative og kvantitative metoder, der tager afsæt i Vestnordisk lokalsamfundsforskning og Indigenous Methodology - som stilfærdigt kan overdøve den eurocentriske pædagogiske forsknings dominerende og monopoliserende støj.