En stor del af arbejdsstyrken er generet af støj og støjskader er blandt de hyppigste arbejdsskader. Selvom den høreskadende effekt er velkendt, og vi kender forebyggelsesmetoder, må vi forvente at støj vedbliver med at være et væsentligt arbejdsmiljøproblem i en lang årrække, og der er behov for ny viden om de helbredsmæssige konsekvenser og effektiv forebyggelse.



Dette projekt har to overordnede formål: For det første, at fremskaffe konkret viden om forekomst og forebyggelse af støjskader indenfor støjbelastede brancher i Danmark: Industri, bygge- og anlæg og daginstitutioner. For det andet, at fremskaffe ny videnskabelig viden om årsagssammenhænge mellem lavdosis støj omkring 80 dB(A), impulsstøj, tinnitus og hørenedsættelse, samt samspilseffekter mellem støj, psykosociale belastninger og individuel følsomhed.



Projektet følger op på en undersøgelse fra 2001-2002, som viste at støjniveauer over 85 dB(A) og støjskader stadig er hyppigt forekommende på danske arbejdspladser. Undersøgelsen viste også at støjudsatte personer, som anvender høreværn, bevarer en normal hørelse.



Der indgår 830 personer ansat i 91 støjbelastede virksomheder i 2001-2002. Tre hundrede af disse og 365 nytilkomne deltager i 2009-2010, og i alt undersøges 1195 personer. Deltagerne får målt støjniveau gennem en arbejdsdag, høretærskel med audiometri, og besvarer veletablerede spørgsmål om tinnitus, psykosociale belastninger i arbejdet og individuelle faktorer af betydning for hørelse og tinnitus, og får undersøgt genetiske markører i en blodprøve, som muligvis udtrykker deres følsomhed overfor støj.



Vi vil analysere ændringer i høretærskel og nytilkomne tilfælde af tinnitus i 10-års perioden 2001-2010 som funktion af støjbelastning. Vi vil se om deltagere med tinnitus i 2001-2002 har særlig risiko for at udvikle hørenedsættelse i 2009-2010 og om tinnitus er forvarsel om støjskade. Vi vil undersøge om risikoen for høreskade er den samme i 2009-2010 som i 2001-2002, som udtryk for at støjforebyggelsen er på rette vej, og om deltagere fra 2001-2002, som anvendte høreværn stadig har normal hørelse. Endelig vil vi inddrage individuelle faktorer, blandt andet genetiske analyser, som kan anvendes til at fastsætte støjniveauer, som er også er sikre for personer med større følsomhed.



De konkrete og videnskabelige resultater vil umiddelbart og på længere sigt kunne anvendes til en rationel indsats til reduktion af negative helbredseffekter af støj i arbejdsmiljøet i Danmark og internationalt. Projektet er et samarbejde mellem fem forskningsinstitutioner med lang erfaring i arbejdsmedicinsk epidemiologi, støjtoksikologi, audiologi og molekylær genetik, og en væsentlig del af data er allerede indsamlet.