Overvågning i byens rum

Der sker i disse år en række forandringer med overvågningen i byens rum. Dels udvikles der mange mobile teknologier, som muliggør overvågning, og dels er lovgivningen om tv-overvågning i Danmark blevet ændret i 2007 på en måde, der tillader mere overvågning. Disse forandringer har stor betydning for os, der færdes i byen, men vi ved desværre ikke så meget mere end det. Dette forskningsprojekt har til formål at bidrage med ny viden om overvågning i byens rum. Ofte fokuserer overvågningsforskning på bestemte teknologier, f.eks. tv-overvågning, ligesom undersøgelser for det meste koncentrerer sig om at måle effekter i forhold til f.eks. forebyggelse af kriminalitet og borgernes følelse af tryghed – se f.eks. rapporten Assessing the impact of CCTV (2005) fra det britiske indenrigsministerium.



Jeg vil gerne gå et skridt videre. For det første forsøger min undersøgelse at inddrage alle de teknologier, der er i byens rum – uanset om vi kører i bil, cykler, går, handler, er på restaurant eller café. Det vil sige tv-overvågning, mobiltelefoner (med og uden kamera), GPS’ere, RFID tags, PDA’ere, bærbare computere og de andre teknologier, der omgiver mange af os i dagligdagen. For det andet interesser jeg mig for meget mere end effekter i forhold til kriminalitet. Jeg vil hellere finde ud af noget om overvågnings betydning for byens rum, og jeg stiller spørgsmål som disse: Er der forskel på overvågnin­gens karakter i det samme byrum men i helt forskellige kontekster (f.eks. nattelivets festlig­heder og cafeernes frokostgæster)? Hvilke forestillinger om over­vågningen har byens forskellige brugere? (arbejdere, handlende, myndigheder, er­hvervsdrivende, turister, osv.)? Hvad bruges overvågningen til? Hvilken sammenhæng eller konvergens er der mellem byrummets forskellige overvåg­ningsteknologier og -praksisser?



Det er også vigtigt at gøre op med ideen om overvågning som et “nødvendigt onde”, der er en forestilling mange mennesker deler. Denne ensidigt negative, enøjede forestilling, der formentlig er inspireret af den altseende, skræmmende Big Brother fra George Orwells berømte roman 1984, erstattes af en pluralistisk forståelse af overvågning. Ifølge denne bestemmes overvågningens karakter i forhold til den konkrete situation og sammenhæng. Det betyder, at overvågning også kan bruges til skabe rammerne om sociale fællesskaber, f.eks. når billeder fra kameratelefoner deles med venner eller når teknologien bruges til at se, hvor vennerne er henne lige nu.



Det er klart, at overvågning i byens rum også kan føre problemer med sig, f.eks. krænkelser af privatlivet. Der findes mange andre glimrende undersøgelser, der fokuserer på dette og andre problemer, men forskning i overvågningens andre og mere positive, opbyggelige sider er mere sparsom. Derfor er der brug for at se på overvågning i byens rum med andre øjne.



Fokusområder



Min undersøgelse fokuserer på tre emner: persuasivitet, socialitet og etik. Disse emner overlapper selvfølgelig hinanden, og jeg bruger dem i praksis som pejlemærker for min undersøgelse af overvågningsteknologiers betydning for livet i byens rum.



1. Persuasivitet

Når overvågningsteknologier er “persuasive” så betyder det, at de er udviklet med henblik på at motivere eller påvirke til en bestemt adfærd. Deraf følger, at der i teknologiens design ligger en kommunikation fra designer til bruger om at opføre sig på bestemte måder. Eksempler på persuasivt design er tv-overvågning, der ofte har til hensigt at påvirke borgernes adfærd i retning af ikke at begå kriminalitet, og denne teknologis placering i byrummet kan derfor fortolkes som nogles ønske om at påvirke andres adfærd. Eksempelvis myndighedernes ønske om at påvirke borgerne eller butiksindhavernes ønske om at påvirke kunderne. Også alle de andre teknologier i byrummet er persuasive, og tilsammen danner de et spindelvæv af forskellige motiver og ønsker, der kan være svære at gennemskue.



Persuasive teknologier er altså en måde at udøve magt i kraft af forsøget på at kontrollere folks adfærd. Denne magtudfoldelse modtages ofte med en slags modmagt af brugerne. Hvis vi skal blive ved eksemplet med tv-overvågning, så giver den modmagt sig til kende, når folk forsøger at undvige denne overvågning ved f.eks. at bevæge sig i kameraernes blinde vinkler eller at dukke hovedet for at skjule ansigtet. En voldelig side af denne modmagt ses, når der udøves hærværk mod kameraerne. Der er også mange opfindsomme og kunstneriske udgaver af modmagt, f.eks. når det britiske band The Get Out Clause udgiver en musikvideo klippet sammen udelukkende af klip fra overvågningskameraer. Eller når den amerikanske teater- og aktivistgruppe Surveillance Camera Players opfører teaterstykker foran overvågningskameraer i New York.



2. Socialitet



Når brugerne udøver modmagt, så sker det ofte, at de persuasive overvågningsteknologier kommer til at blive brugt på nye og måske uventede måder. Det kan man kalde, at teknologierne rekonfigureres. Det betyder i praksis, at teknologier omdefineres alt efter, hvordan de bruges, og konsekvensen er selvfølgelig et praktisk opgør med det persuasive design. Et vejbump har til formål at sænke bilers fart i bestemte områder, men hvis bilisterne i stedet for bruger bumpet til at lave spektakulære flyvehop, så er denne teknologi rekonfigureret og det persuasive design udfordret.



Det samme gør sig gældende med overvågningsteknologier, der omdefineres i den praktiske brug. Jeg er her særligt interesseret i at undersøge sammenhænge, hvor teknologier rekonfigureres til brug i sociale fællesskaber. Ligeledes er jeg meget interesseret i teknologier, der er udviklet for at understøtte sociale fællesskaber, og her skal vi selvfølgelig huske, at også denne form for persuasiv design kan rekonfigureres enten til andre sociale kontekster eller til noget helt tredje.



Jeg ser altså overvågningsteknologier i byens rum som noget, der også kan underbygge, omdanne og udbygge vores sociale praksisser. Eftersom mange af disse teknologier – nu og i fremtiden – er på nettet, så spiller sammenhængen mellem Internet og byrum en stor rolle. Jeg har tidligere lavet studier af Facebook og andre sociale netværkstjenester for at undersøge, hvordan gensidig overvågning her spiller en afgørende rolle for det sociale fællesskab. Man kan derfor sige, at jeg her vil undersøge en slags “Facebook i byens rum”, hvor det geografiske og mobile tilsammen spiller hovedrollen i det sociale liv med overvågningsteknologier.



3. Etik



Etik har at gøre med handlinger og relationer i bestemte situationer og kontekster. Derfor handler etik også om sociale fællesskaber og -relationer. Den teknologisk medierede overvågning forandrer det etiske handlerum, og det er derfor ønskeligt at kunne præge denne forandring positivt ved så at sige at ”ind­bygge” etiske løsninger og værdier i teknologien. Der er altså tale en form for persuasive teknologier, der fokuserer på at præge folk til en bestemt etisk adfærd. Det kan eksempelvis være i den måde udformningen og opsætningen af et tv-overvåg­ningssystem foregår som f.eks. i Aalborgs Jomfru Ane Gade.



Denne designorienterede og persuasive tilgang til it-eti­ske problemstillinger er interessant, og den har en række fordele sammenlignet med en evaluerende tilgang, hvor teknologien vurderes efter den er taget i brug. Men designetik er ikke helt uproblematisk. Man må se kritisk på den etiske designers motiver, midler og de eventuelle uønskede konsekvenser, der følger med sådanne de­sign. Dertil kommer problemer angå­ende ejerskab og kontrol med de informationer, der genereres af overvågningsteknologier. Der er med andre ord behov for at belyse det nye handlerum, som byen udgør.