Musikalske Besøgsvenner

Project: Research

Project Details

Description

Projektet Musikalske Besøgsvenner er et samarbejde mellem Dansk Rock Samråd (ROSA) og Center for Kollaborativ Anthropologi og Samskabelse ved Aarhus Universitet. Det undersøger musikkens sundheds- og trivselsfremmende potentiale i forhold til ensomme borgere igennem en række musikalske besøg/intimkoncerter i deltagernes hjem sammen med disses besøgsvenner (formidlet via diverse besøgstjenester).

Det metodemæssige omdrejningspunkt for projektet er samskabelse; imellem ensomme og deres besøgsvenner, komponister og forskere og specialestuderende fra Aarhus Universitet.
Vi sætter kunstnere/komponister og borgerne sammen i et musikalsk møde og undersøger om der sker en værdiskabelse: hvad er udbyttet for de medvirkende ensomme borgere/besøgsvenneparrene? Hvilke udvekslinger og transformationer sker der i mødet med komponisten? Og ligeledes: Hvad er det kreative udbytte og betydningen af mødet for kunstneren/komponisten?

Derudover udforsker projektet innovative og inkluderende koncertformater i en tid hvor koncerter generelt er vanskeligt at gennemføre på grund af COVID-19, og undersøger hvordan det at gentænke konventionelle kulturelle former, kan føre til et mere inkluderende kulturliv.

De involverede i projektet (komponister, borgere og besøgstjenester) vil blive inddraget i at svare på disse spørgsmål og skabe ny viden ved spørgeskemaundersøgelser for alle deltagere, dels i forbindelse med selve besøget (umiddelbare erfaringer og oplevelser) og ved projektets afslutning (langtidseffekter).
StatusFinished
Effective start/end date01/12/202031/03/2024

Funding

  • Aarhus University (AU): DKK213,000.00

Fingerprint

Explore the research topics touched on by this project. These labels are generated based on the underlying awards/grants. Together they form a unique fingerprint.