Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Monitorering af seksuel adfærd blandt unge danskere samt identifikation af risikofaktorer for uønsket graviditet og seksuelt overførte infektioner.

Project: Research

  • Forskningsenheden for Almen Praksis
  • Afdeling for Folkeundersøgelser
See relations at Aarhus University

Description

Seksuel risikoadfærd er årsag til betydelige sundhedsproblemer, der især kan have konsekvenser for unge og unge voksne i form af seksuelt overførte infektioner (SOI), barnløshed, graviditet udenfor livmoderen, uønsket graviditet, øget risiko for livmoderhalskræft og tidlig død. Udbredelsen af SOI i Danmark er stigende, og der er kun beskeden viden om, hvordan langtidskonsekvenserne kan undgås. I Danmark har der særligt været fokus på sekundær forebyggelse i form af udbredt testning for klamydia, mens den primære forebyggelse hovedsagligt har koncentreret sig om KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol, motion). De seneste år har dog vist usikkerhed omkring effekten af screening for klamydia, og en indsats for at etablere evidensbaserede primært forebyggende interventioner er det næste naturlige skridt i bekæmpelsen af problemernes omfang.

Formålet med studiet er at beskrive seksuel adfærd og relationer til livsstilsfaktorer (KRAM) og personlighedsfaktorer hos unge danskere i alderen 15-29 år.

I studiet indsamles og analyseres detaljerede data om seksuel adfærd sammen med detaljerede data om livsstils- og personlighedsfaktorer. Dette giver vigtig ny viden om, hvordan forebyggende interventioner kan fokuseres og organiseres. Derudover udvikles og valideres et spørgeskema, hvilket giver mulighed for at monitorere ændringer over tid samt effekten af forebyggende tiltag.
StatusFinished
Effective start/end date01/04/201131/03/2014

    Research areas

  • Unsafe sex , Young people, Denmark, Risk factors

ID: 128934123