Project Details

Description

Græsning er en obligatorisk del af det økologiske malkekvægbrug og er betydende i det konventionelle. Den enteriske metanproduktion fra malkekøer er en væsentlig del af mælkens klimaaftryk. Nyere udenlandske undersøgelser indikerer, at den enteriske metanproduktion er væsentligt reduceret under afgræsning sammenlignet med staldfodring, især i forårsmånederne. Dette projekt vil teste to afgræsningssystemer (stribeafgræsning og reguleret storfold) mod staldfodring, når afgræsning foregår i dagtimerne med adgang til staldfoder om natten. I afgræsningsforsøget vil metanproduktionen blive målt samtidigt med foderoptagelse, mælkeproduktion og mælkesammensætning mm. Årsagssammenhængene undersøges ved studier på vomfistulerede køer, der inkluderes som en del af alle forsøgshold. De intensive studier vil give data på vomkinetik og variation i forgæringsmønstre, vommikrobiomet og dets aktivitet over døgnet. Projektet vil således såvel give data for metanproduktion ved afgræsning i forskellige afgræsningssystemer og vil give forklaringer på de potentielle forskelle i metanproduktion, og bidrage med viden der pt. mangler om effekten af afgræsningsstrategier på metanproduktion. Dette vil understøtte den videre udvikling af udledningsbaseret klimaregulering på bedriftsniveau, og gøre kvægbrugere i stand til at prioritere mulige klimaindsatser.
AcronymGRÆSMETAN
StatusActive
Effective start/end date01/01/202431/12/2026