Projektets mål er at undersøge, hvordan og hvad underviseren på VUC lærer gennem sin egen praksis. Når voksenunderviseren udvikler sig professionelt, gør hun/han det fx gennem efteruddannelseskurser, coaching, supervision, studier i nye undervisningsmetoder, kollegiale samtaler. Disse mere eller mindre formelle tiltag er alt sammen noget, som læreren har mulighed for at lade sig inspirere af, reflektere over og lade indgå i sine didaktiske handlinger i klasserummet. Men eftersom størstedelen af lærerens karriere foregår i klasse-rummet må også dette aspekt inkluderes som en mulig læreproces.
Nærværende projekt undersøger, hvad det er for en læring i praksis, der medvirker til at kvalificere voksenunderviseren. Kvalificeret er her ikke forstået som en formel anerkendt kompetence, men skal forstås som den pædagogiske og didaktiske kompetence læreren udvikler og som han/hun oplever fungerer i forhold til den voksne målgruppe. Jeg er optaget af, hvordan voksenlærerne bliver ’gode’ didaktikere, vel og mærke ’gode’ ud fra deres eget perspektiv, hvad skal der til for at læreren oplever at mestre sin undervisning af voksne. Ved at se på underviseren som lærende i sin egen praksis, kan vi måske blive i stand til at beskrive, hvad der kræves af en underviser af voksne, som bl.a. kan få betydning for hvad læreruddannere bør være opmærksom på.
”Within the contemporary context of a rapidly changing society, there is consensus across professions that undergraduate education is only the beginning of learning that continues throughout professional life”(Webster-Wright, 2009, s. 702). Lifelong learning er blevet et mantra som i politiske og akademiske diskussioner ofte involverer professionelles rolle i fremtiden. Behovet for at opretholde høj kvalitet i praksis stiller krav om Continuing Professional Development, gennem efter- og videreuddannelser, hvorfor der forskes i og initieres politiske tiltag som skal sikre udnyttelse af de menneskelige ressourcer. Her kan uddannelsesforskningen informere efter- og videreuddannelser gennem viden om professionelles læring i praksis. “Until we understand how professionals actually learn as they go about their everyday work we cannot fully comprehend what we need to do to help students for the professional environments they will work in” (Eraut, 2007, s.1).
’Læring i praksis’, ’erfaringsbaseret læring’, ’praksis læring’ eller ’experiental learning’ koncentrerer sig om det forhold, at en væsentlig del af den læring der foregår er knyttet til de erfaringer og handlinger som foregår under uformelle rammer. “Much adult learning is commonly understood to be located in every day work place tasks and interactions, home and family activity, community involvement, and other sites of nonformal education. The term experiential learning is often used both to distinguish this ongoing meaning making from theoretical knowledge and nondirected informal
life experience from formal education” (Fenwick, 2000). Jeg anskuer voksenunderviserens praksis som en platform for læring, en anderledes form for læring end den der foregår formelt under intentionelle hensigter fx på uddannelsesinstitutioner (intended learning). Det er en form for informel læring (incidental learning), som foregår i sammenhæng med, at man udfører sit arbejde, ofte defineret som et biprodukt som følge af engagementet i sine arbejdsopgaver (Eraut, 2007).
Min forskning er dermed koncentreret omkring, hvad det er for nogle erfaringer i praksis, der kan være medvirkende til at kvalificere voksenunderviseren. Det er min intention at forsøge at svare på det overordnede spørgsmål:
Hvordan udvikler voksenunderviseren almene didaktiske kompetencer gennem egen praksis?
Det overordnede spørgsmål rummer to ben: 1. Læreprocesser og 2. didaktiske kompetencer, som uddybes med følgende arbejdsspørgsmål, hvad, hvordan og i hvor høj grad lærer voksenunderviseren af sin praksis? Uddifferentieret således:
1. Læreprocesser:
- Hvordan og i hvor høj grad lærer voksenunderviseren gennem egne erfaringer fra praksis?
- Hvordan spiller erfaringer ind på lærerens læringsproces?
- Hvordan spiller lærerens holdninger og overbevisninger ind på lærerens læringsproces?
2. Didaktiske kompetencer:
- Hvilke almene didaktiske kompetencer mener voksenunderviserne de bliver bedre til at meste i kraft af deres praksis, som er med til at gøre dem til bedre undervisere?
- Hvad læres gennem praksis? Underforstået: kan alt læres i og af praksis?
- Hvad er særligt ved voksenlærerrollen? Underforstået: hvad har læreren lært at mestre, som er særligt ved voksne kursister?
---------//---------------
Projektets empiriske undersøgelse forløber i efteråret 2011
fra august og frem til sommeren 2012.
Undersøgelsen består af lærernes refleksions-notater, karakteriseret ved foruddefineret åbne spørgsmål. Disse notater er lærerens svar på spørgsmål vedrørende egne undervisnings- og læringserfaringer. Refleksions-notaterne kombineres med efterfølgende interviews, samt observationer af lærerens undervisning med efterfølgende interview ud fra den foregående observerede undervisning.