Kan daginstitutionerne gøre en forskel? En undersøgelse af daginstitutionen og social arv.

Studiet kaster lys over begreber om social arv, ulighed, kompetence. Desuden indgår analyser af 1) medarbejdere i danske daginstitutioners opfattelse af problematikken om social arv og udsatte børn, 2) daginstitutionernes konkrete indsatser samt 3) professionelles opfattelser af muligheder og barrierer for at optimere indsatsen. Analyser var teoretisk afklarende og undersøgelser empiriske kortlægninger. Teoretisk udgangspunkt i et interaktionistisk og socialt konstruktivistisk perspektiv på barnets kompetenceudvikling i relation til social baggrund og det institutionelle miljø.



Undersøgelsen tager udgangspunkt i en survey til et repræsentativt antal danske daginstitutioner (N=1000) og spørgeskemaer udfyldes af pædagogiske medarbejdere (ledere, pædagoger og pædagogmedhjælpere) (N=2777) om spørgsmål til forekomst, udbredelse af problemstillinger vedrørende social arv, identifikation af udsatte børn, og deres særlige karakteristika, institutionens alment forebyggende indsatser, specifikke indsatser, samt opfattelsen af indsatsers betydning og egne muligheder og faglige kompetencer i den sammenhæng. Desuden suppleres med kvalitative studier, interview med ledere, pædagoger og pædagogmedhjælpere og feltstudier foretaget igennem to-ugers perioder med henblik på gennem casebeskrivelser at kaste lys over hverdagens muligheder og problemstillinger i daginstitutioners håndtering af og mere målrettede indsatser over for problematikken om social arv, udsathed og det enkelte barn præget af social udsathed.



Analyser er både kvantitative og kvalitative og supplerer hinanden ved at uddybe fund det kvantitative med kvalitative betydninger af de der giver mening for de pædagogiske medarbejdere. Resultaterne påpeger, at der kan påpeges to konkurrerende paradigmer, som er på færde i indsatsen i almentilbuddet over for socialt udsatte børn. En type indsats som bygger på et ’fejl-og mangelsyn’, ser barnet som problembærer og indsatsen skal være et specialtilbud, en type som i undersøgelsen karakteriseres som kompensationsorienteret og i sig selv ekskluderende i sit værdimæssige grundlag. En anden type indsats bygger på et ’ressourcesyn’, her ses barnets muligheder som de bærende elementer i indsatsen og mulighederne skal findes i samspillet mellem læringsmiljøet i daginstitutionen og den sociale baggrund, denne type indsats karakteriseredes som innovationsorienteret. Påpegning af de to paradigmer haft gennemslagskraft siden i evalueringer og videregående forsknings-, og interventionsprojekter siden (HPA, VIDA) Som vigtigt resultat af undersøgelsen er videregående udvikling af forskningen i retning af at flytte opmærksomheden i indsatser over på en afdækning af at pædagogiske medarbejdere behov som de selv oplever mht. viden, tid og kommunal opbakning.



Finansieret af Socialministeriet med i alt en bevilling på 5 mill. (2001-2004). Projektet del af et større forskningsprogram om området ’Social Arv 0g samfundets indsatser’, koordineret af Niels Ploug, forskningsleder, Socialforskningsinstituttet, SFI. Bente Jensen Leder af daginstitutionsdelen.