Identification of characteristics associated with adherence to prescribed drugs among participants in cardiovascular screening studies (Screening for hjertekarsygdom: Tager deltagerne den ordinerede forebyggende medicinske behandling?)

Project: Research

Documents

See relations at Aarhus University

Description

Baggrund, formål og metode
Hjertekarsygdomme (HKS) kan forebygges med blodtryks- og kolesterolsænkende medicin. Når en patient får udskrevet en recept hos lægen, er det dog langt fra sikkert, at patienten vælger at indløse recepten på apoteket og tage medicinen som aftalt. Udenlandske undersøgelser viser, at kun ca. halvdelen af medicinen tages som aftalt. Disse forhold øger sygeligheden, antallet af indlæggelser på hospitalet og patienternes dødelighed, hvilket forhøjer de samlede udgifter til sundhedsvæsenet.
Region Midtjylland er en af verdens førende inden for screeningsstudier af HKS. Nytteværdi-en af disse store screeningsprogrammer bliver udhulet, hvis ikke deltagerne efterlever den sundhedsrådgivning, der følger med screeningen, herunder tager den anbefalede medicin.
Formål:
• at undersøge omfanget af ikke indløste recepter og karakterisere de deltagere, der ikke tager den ordinerede medicin
• at undersøge om en telefonopringning fra sundhedspersonalet 4 måneder efter screening, øger efterlevelse af sundhedsrådgivningen
• at undersøge deltageres holdninger, forventninger og tidligere erfaringer til deltagelse i screening for HKS og medicinindtagelse
Til at undersøge dette har vi adgang til et stort patientmateriale af 65-74 årige mænd fra Midtjyl-land:
• Fra screenings- og interventionsundersøgelsen VIVA (Viborg Vascular Screening Program) har vi data på 5-års opfølgning på de deltagere, der havde udposning på hovedpulsåren, åre-forkalkningssygdom i benene og forhøjet blodtryk. Disse data vil vi sammenholde med regi-stre, der indeholder oplysninger om deres kontakt hos egen læge og deltagernes kontinuerli-ge indløsning af recepter

• Fra oktober 2015 vil 1/3 del af de 65-74 årige mænd fra Silkeborg og Ikast/Brande Kommu-ne blive inviteret til at deltage i screenings- og interventionsundersøgelsen DANCAVAS (The Danish Cardiovascular Screening Trial). Af de mænd, der deltager vil en andel blive interviewet til dette studie, omkring deres tanker og forventninger til undersøgelserne
Ny viden
Omfanget af ikke-indløste recepter, hos screeningsdeltagere for forebyggende undersøgelser for HKS, er ikke tidligere undersøgt i Danmark. Ved at sammenholde deltagernes forventninger til un-dersøgelserne, deres opfattelse af eget helbred og deres personkarakteristika, kan vi identificere, hvilke deltagere, der er i høj risiko for ikke at efterleve sundhedsrådgivning.
Betydning
Fremtidig forskning kan dermed i højere grad fokusere på borgere med høj risiko for at ophøre med forebyggende medicinsk behandling.
StatusFinished
Effective start/end date02/11/201531/10/2018

Download statistics

No data available

ID: 129036564