Håndtering af kræftrisiko i almen praksis

Henvisning til kræftpakkeforløb sker primært på baggrund af fund af specifikke alarm-symptomer. Kræftpatienter uden disse symptomer risikerer derfor forsinket diagnosticering og dermed fremskredent sygdomsforløb. Den enkelte læge udfordres således af at skulle foretage deres kliniske vurdering af patienten og beslutte den diagnostiske strategi ud fra vage og uspecifikke symptomer.

Dette forskningsprojekt fokuserer på tidlig opsporing og diagnosticering af kræft i almen praksis hos patienter, hvor kræft ikke umiddelbart mistænkes. Projektet vil give ny indsigt i de udfordringer, som den enkelte læge oplever i forbindelse med med vage og uspecifikke symptomer, og hvordan disse udfordringer håndteres i en travl hverdag.

Projektet undersøger, hvordan alment praktiserende læger håndterer tidlig opsporing og diagnosticering af kræft ved patienter med uspecifikke eller vage symptomer på kræft, når kræft ikke umiddelbart mistænkes. Et særligt fokus rettes mod, hvilke udfordringer læger har i det diagnostiske arbejde, og hvordan usikkerhed håndteres som præmis i dette arbejde. Disse temaer belyses gennem etnografisk feltarbejde, observationer og kvalitative interviews.