Using a spatial approach, this project aims at exploring how internationalisation affects the perception of quality, relevance and learning in higher education and how these perceptions travel with mobile academics. We explore six common instruments used for internationalisation: Inbound Mobility, Outbound Mobility, English as a medium of instruction, International Specialisation, Internationalisation at Home, and Mobility of Researchers. First, these instruments are examined individually. We ask what becomes "the right knowledge" when teaching in English. Who the "good student" is when you have students from all over the world. How it affects pedagogy when educators travel after inspiration. Next, we look across the instruments to investigate how internationalisation of higher education affects what comes to count as quality, relevance, and learning. Finally, together with stakeholders, we develop material aimed at improving internationalisation instruments, and improving how they are used.
I de seneste 20 år har det været populært at internationalisere de videregående uddannelser både i Danmark og i resten af EU, men hvad sker der, når man internationaliserer? I dette projekt undersøger vi seks instrumenter, der bruges til internationalisering på de videregående uddannelser i Danmark: Indgående mobilitet, udgående mobilitet, engelsksproget undervisning, internationale linjer, internationale forskere og "internationalisation at home". Først undersøges instrumenterne hver for sig, vi ser bl.a. på, hvad der bliver "den rigtige viden", når man underviser på engelsk. Hvad "den gode studerende" er, når man har studerende fra hele verden. Hvordan det påvirker pædagogikken, når internationale forskere underviser. Dernæst kigger vi på tværs af instrumenterne for at undersøge, hvordan internationalisering påvirker opfattelsen af kvalitet, relevans og læring på de videregående uddannelser. Sidste del af projektet er rettet mod praktikere og kommer med forslag til, hvordan de forskellige instrumenter kan forbedres og i hvilke sammenhænge de bedst kan bruges.
Den analytiske tilgang er geografisk. Det vil sige, at vi undersøger spørgsmålene: Hvad vil det sige at være international, hvorhenne? Hvad bliver fremhævet som universel viden, der er relevant hvor som helst? Samt hvordan påvirker internationalisering eksisterende globale hierarkier?
Projektet er vigtigt, fordi internationalisering bliver stadig mere politiseret: Fra neoliberal side kræves arbejdskraft med globale kompetencer, mens nationalkonservative er imod den stigende brug af engelsk.