SMV’er agerer i en strategisk kontekst, der hele tiden forandrer sig grundet kriser, som COVID-19 pandemien, krigen i Ukraine og mega-trends som f.eks. digitalisering og grøn omstilling. Derfor skal de tilpasse sig en ny verden, hvor nytænkning hurtigt skal omsættes til eksekvering, og hvor nye idéer hurtigt skal blive til nye løsninger, som kunderne tager til sig.
Projektet Gentænk NU! har derfor fokus på at hjælpe SMV’er styrket gennem kriser og med at fremtidssikre deres virksomheder. Via et strukturet og faciliteret virtuelt forløb
bestående af workshops og designsprints hjælpes SMV’er med hurtigt og effektivt at komme fra ide til eksekvering af de forretningsinitiativer, som strategisk skaber størst værdi for dem.
Gentænk NU! er fondet af Industrien Fond under deres temaindkaldelse ”Styrket gennem krisen”, som blev lanceret da COVID-19 lukkede landet ned i 2020.
Projektet består af 2 dele. I 1. del har 40 SMV'er arbejdet individuelt med at identificere, kvalificere, prioritere, validere og eksekvere på forretningsinitiativer, der kan blive virksomhedens fremtidige vækstmotor.
I 2. del blev viden og redskaber fra 1. forløb skaleret via gruppebaserede workshops, hvor virksomhederne har arbejdet med at gentænke deres forretning grønt.
Det vigtigste resultat af hele projektet er, at Gentænk NU-metoden på ultra kort tid kan bringe SMV’er fra ide og til eksekvering af strategisk funderede initiativer.
Hele 77 % af virksomhederne var efter et 40 timers virtuelt forløb klar til eksekvering. Dermed bidrager metoden til at løse nogle af de interne udfordringer, som kan udgøre en barriere for fremtidssikringen af danske SMV’er.