Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Exceptional oligosaccarides

Project: Research

  • University of California Davis, Davis, California
  • Arla Foods
  • Mejeribrugets ForskningsFond
See relations at Aarhus University

Description

Det overordnede mål med projektet er at undersøge potentialet for at udnytte naturligt forekommende frie oligosakkarider i komælk og muligheden for at øge disse gennem avl. Projektet tager udgangspunkt i mælkeprøver indsamlet i det dansk-svenske Milk Genomics Initiativ, hvor der er indsamlet mere end 700 mælkeprøver fra danske Holstein- og Jerseykøer. Samtlige 700 prøver skal sendes til UC Davis og profileres for indhold og sammensætning af de frie kulhydrater i hver enkelt mælkeprøve.
I de senere år har der været en stor interesse i at undersøge, hvorledes komælkens detaljerede sammensætning kan forbedres gennem avl. Genetikkens betydning for variationen i de naturlige fremkomne kulhydrater er dog ukendt. I projektet vil oligosakkarid profilerne fra de individuelle køer derfor kobles tilbage til køernes genom. Herved vil det være muligt bestemme arvbarheden af de individuelle oligosakkarider, samt få en forståelse af hvilke områder af genomet, der har betydning for variationen.
Resultatet af projektet vil dokumentere om det gennem avl er muligt at kunne frembringe en høj koncentration og en alsidig sammensætning af frie oligosakkarider i komælk, så de sundhedsgavnlige effekter af disse forøges. Håbet er, at denne viden i fremtiden vil bidrage til, at der kan produceres modermælkserstatninger med oligosakkaridernes sundhedsgavnlige egenskaber – lavet på komælk.
Finansiering: Mejeribrugets Forskningsfond og Arla Foods
Samarbejdspartnere: AU-MBG og UC Davis
StatusFinished
Effective start/end date01/01/201501/07/2017

    Research areas

  • olligosaccarides

ID: 129020408