Projekt bevilliget af Dansk Pelsdyravlerforenings Forskningsfond.
Formålet med projektet er at undersøge effekten af at give minkhvalpe ét tilskud af jern i første leveuge på hvalpenes jernstatus (hæmoglobinniveau), tilvækst, sundhed (immunforsvar) og overlevelse.
Projektet gennemføres som et samarbejdsprojekt mellem Kopenhagen Fur og Aarhus Universitet. Forsøget gennemføres på Kopenhagen Fur forsøgsgård i dieperioden 2018, og analyserne af blodprøverne foretages af Aarhus Universitet, ANIS.