Baggrund: Type 2-diabetes (T2D) medfører død og invaliditet gennem diabetiske følgesygdomme i hjerte-kar-kredsløb, øjne, nyrer og nerver. Især hvis behandling indledes sent eller er utilstrækkelig. Ud over de menneskelige omkostninger, skønnedes diabetes at koste det danske samfund mere end 13 mia. kr. i år 2011 – og siden er forekomsten steget med 25% til over en kvart million individer i dag. Sygdomsbyrden af T2D er skævt fordelt socialt; forekomsten er størst blandt de svageste og særligt blandt ikke-vestlige indvandrere, som desuden har dårligere sygdomskontrol og højere dødelighed end resten af befolkningen med diabetes.
Formål: Det primære formål med dette forskningsprojekt er at forbedre forebyggelse, diagnostik og behandling af T2D og derved mindske antallet af borgere, som dør eller mister livskvalitet grundet følgesygdomme til T2D. Projektet har særlig fokus på de grupper af borgere, som har størst risiko for at udvikle følgesygdomme eller tidlig død i forbindelse med T2D, hvorfor betydningen af etnisk oprindelse undersøges i særlig grad. Endvidere har projektet til formål at effektivisere behandlingen af T2D ved at forbedre patienters efterlevelse af den medicinske behandling og derved mindske de samfundsøkonomiske omkostninger til T2D.
Metode: Forskningsprojektet vil koble data fra sundhedsregistre til blodprøvesvar fra alle kliniske laboratorier i Region Midtjylland og undersøge risikofaktorer og betydningen af etnisk oprindelse for:
A) Sygdomsbyrde og behandlingskvalitet: 1: Andelen af borgere med forstadie til T2D (prædiabetes: HbA1c mellem 43 - 48 mmol/mol), diagnosticeret og udiagnosticeret. 2: Andelen med af borgere med T2D, diagnosticeret og udiagnosticeret. 3: Andelen af personer med diagnosticeret T2D, som får behandling som anbefalet i den nationale behandlingsvejledning. 4: Andelen af personer med diagnosticeret T2D, som opnår behandlingsmålene for HbA1c og kolesterol anbefalet i den nationale behandlingsvejledningen. 5: Andelen af personer med diagnosticeret T2D, som lever uden følgesygdomme.
B) Andelen af personer med T2D, som ikke efterlever den medicinske behandling tilstrækkeligt.
C) Sammenhængen mellem utilstrækkelig efterlevelse af den medicinske behandling og risikoen for at udvikle følgesygdomme til T2D.
Perspektiv: De risikofaktorer, som projektet påviser, vil kunne anvendes til at målrette og forbedre arbejdet med T2D i almen praksis, kommunale sundhedstilbud og sygehussektoren. Her vil man kunne: -Målrette forebyggelse og diagnostik ved at have særlig opmærksomhed på de grupper af borgere, som har størst risiko for at have prediabetes eller udiagnosticeret T2D. -Opspore og forebygge behandlingssvigt ved at planlægge kontrolforløb og behandling af T2D med en bedre viden om patienters risiko for utilstrækkelig behandlingseffekt eller risiko for udvikling af komplikationer. -Forbedre efterlevelse af den medicinske behandling ved at prioritere kontrol og dialog hos de patienter, som har størst risiko for utilstrækkelig efterlevelse af behandlingen.
Resultaterne vil desuden kunne bruges i fremtidens planlægning og prioritering af sundhedsindsatser, som vil kunne målrettes de dele af sygdomsbyrden og befolkningen, hvor behovet er størst.