BØRNENES KOOPERATIV (CHILD-COOP) Child-COOP er et femårigt samarbejde med fem kommuner (Randers, Syddjurs, Odsherred, Vordingborg og Halsnæs) og syv forsknings- og vidensinstitutioner (Steno Diabetes Centrene i Aarhus, Sjælland og København, Aarhus Universitet, Deakin Universitet i Australien, Sund By Netværket og Center for Forebyggelse i Praksis ved Kommunernes Landsforening). Child COOP undersøger om en systemorienteret tilgang i lokalområdet kan skabe og vedligeholde sunde bevægelsesvaner blandt skolebørn i alderen 6 til 12 år. Initiativet involverer de nære ressourcer og samler lokale ledere, aktører og borgere for at kortlægge det komplekse system, der påvirker bevægelsesvanerne hos børn i fem udvalgte lokalområder. Herefter iværksættes bæredygtige lokale indsatser, der kan fremme og fastholde sunde bevægelsesvaner.