Bevaring af jordskok- og peberrodkloner – et udstillingsvindue for mangfoldigheden

  • Henriksen, Merete Brødsgaard (Participant)

    Project: Research

    Project Details

    Description

    Institut for Fødevarer har ansvaret for at opretholde den danske samling af vegetativt formerede grøntsager (humle, rabarber, jordskok, peberrod og skalotteløg), der bevares på friland i form af kloner. Opbevaring på friland er forbundet med en betydelig risiko, da planterne er mere udsatte for bl.a. sygdomme, og dermed kan gå tabt. Det er derfor vigtigt at få etableret dubletter af samlingerne andet sted for at forøge muligheden for overlevelse, idet man på den måde får sikkerhedskopier af samlingerne. Der eksisterer pt. ingen dubletsamling af jordskok- og peberrodklonsamlingen på anden lokalitet.
    Projektets formål er at sikre bevarelse af grønsagsklonerne, og at udbrede forståelsen for værdien af en stor mangfoldighed af fødevareplanter, og vigtigheden af at bevare de plantegenetiske ressourcer, der sikrer variation og valgmuligheder for avlere og forbrugere. I projektet etableres et areal med 18 kloner jordskokker og 10 kloner peberrod fra klonsamlingen i besøgshaven hos den økologiske virksomhed Aarstiderne på Krogerup Avlsgaard i Humlebæk.
    Der afholdes hvert år et temaarrangement koordineret med andre projekter. Her vil der være fokus på vidensformidling om grøntsagernes mangfoldighed, både i forhold til sorter, dyrkning, høstning og anvendelsesmuligheder. Kokke deltager med smagsprøver og opskrifter.
    En hjemmeside for klonsamlingen af vegetativt formerede grøntsager ved AU-FOOD oprettes. For hver planteart etableres en særskilt side, hvor der for henholdsvis jordskokker og peberrod vil foreligge opdateret information om aktiviteterne i nærværende projekt, samt viden om afsluttede og igangværende forskningsprojekter. Hjemmesiden vil være relevant for både avlere, forskere og haveentusiaster.
    Finansiering: NaturErhvervstyrelsen.
    StatusFinished
    Effective start/end date01/02/201231/12/2014