Betydningen af barndommens mobbeerfaringer - i voksenlivet (Delprojekt 3, i eXbus: eXploring bullying in school)

’Der har altid været mobning i skolerne’ kan være en kommentar jeg møder, når jeg taler med 40-årige, 50-årige, 60-årige om hvordan de oplevede deres skolegang. ’Det fik bare ikke så meget opmærksomhed’ kan være fortsættelsen. En anden kommentar kan være: ’ Ja, der var vel mobning dengang … Men dengang kaldte vi det ’d rilleri’. Endnu et udsagn har været: ’Jo … jeg kan da huske en dreng som blev frygteligt forfulgt og mishandlet … men det foregik jo i det skjulte’. Sidst skal nævnes en bemærkning som lyder: ’ Nej, det fik ikke den opmærksomhed … Men lærerne brugte jo også vold i klassen …’.



Hvordan vil forskellige voksne beskrive deres erfaringer i positionerne: mobbere, mobbeofre, ”mobfre” og tilskuere? Hvad betyder erfaringer af isolation og eksklusion som barn for en senere deltagelse i voksne arbejdssammenhænge og sociale fællesskaber? Hvordan integreres og omsættes disse erfaringer i voksenlivet? Er der hold i hypotesen om, at drop-outs fra uddannelsesinstitutioner, arbejdspladsernes marginaliserede eksistenser og terapeuternes kernegrupper af klienter har erfaringsspor, der går tilbage til mobbeerfaringer fra barndommen? Hvad gør personerne med deres mobbeerfaringer – på arbejdet, i familien, i vennekredsen, i selvforståelsen? Holder antagelsen, at mobbeofre som voksne vil have meget vanskeligt ved at klare stress og brud i livet? Eller er de aktuelle kontekster ligeså betydningsfulde som fortidens erfaringsspor. Hvordan lever man med at have været den, der var ekskluderet? Eller den som både var med til at ekskludere og selv blev ekskluderet? Hvordan håndterer voksne i deres voksenliv, at de var voldsomme og udstødende overfor deres klassekammerater i skolen? I projektet anvendes gruppesamtaler og individuelle interviews. Udvælgelsen af deltagere skal varieres over flere og forskellige kontekster og praksiser.



Der søges at sikre en variabilitet i de måder, personer håndterer erfaringer med eksklusion og inklusion på, alt efter hvilken sammenhæng og hvilket praksisfællesskab den enkelte deltager i. Både kvinder og mænd ønskes som deltagere. Ligeledes alle former for positioner i eksklusion og inklusionsprocesser. Uddannelsesinstitutioner, studenterrådgivninger, private offentlige virksomheder og fængsler vil være mulige steder at rekruttere deltagere. Ligeledes i eXbus - galleriet. Derudover vil projektet forsøge at få flere aldersgrupper inkluderet, således at fænomenets karakter og betydning og eventuelle ændringer over tid kan belyses. Taler vi om den samme slags erfaringer og fænomener i 2007, som vi gjorde i 1977? Etiske overvejelser står centralt i projektet. De smertefulde erindringer der måtte komme frem, skal håndteres under behørig hensyntagen til den enkeltes integritet og velfærd.