Anbefalinger til indførsel af teknologiforståelse i uddannelse af lærere og andet pædagogisk personale: Slutleverance i 3. spor af forsøgsprogrammet for teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning
Research output: Book/anthology/dissertation/report › Report › Research
Denne rapport indeholder en række anbefalinger til indførsel af teknologiforståelse i uddannelse af lærere og andet pædagogisk personale i folkeskolen. Konkret drejer det sig om teknologiforståelse som selvstændigt fag og som element i de eksisterende fag matematik, billedkunst og håndværk og design.
Anbefalingerne er udarbejdet af forskere og fageksperter fra universiteter og professionshøjskoler, der har deltaget i projekt ’Teknologiforståelse i uddannelse af lærere og andet pædagogisk personale’ under Børne- og Undervisningsministeriet (i perioden 2020 - 2022). Projektet udgør 3. spor i ministeriets forsøgsprogram for teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning.
Modsat forsøgsprojektets andre spor, der omhandler undervisning i folkeskolen, så omhandler spor 3 den faglighed, som lærere og lærerstuderende skal ud-dannes til på professionshøjskolerne for at kunne varetage undervisning i teknologiforståelse i skolens fag (hvad der kan betegnes som ’lærerfaglig teknologiforståelse’). Spor 3 berører således forholdet mellem skolefag og lærerfaglighed.