Den stigende forekomst af overvintrende bramgæs i Danmark (nu cirka 250.000 fugle)
afstedkommer konflikter med landbrugsinteresser, idet arten fouragerer på bl.a.
græsarealer og vinterafgrøder, og derved kan forvolde markskader. I regi af
Vandfugleaftalen (AEWA) er det besluttet at gennemføre en international
forvaltningsplan for bramgås, for bl.a. at minimere skader på afgrøder. I henhold til
Fuglebeskyttelsesdirektivets Annex I kan der pt. ikke indføres jagttid på bramgås, men
på sigt kan der muligvis åbnes op for bestandsregulering. Det forudsætter dog bl.a., at
det kan godtgøres, at der er en sammenhæng mellem antallet af gæs og skadernes
omfang. Fra Danmark foreligger endnu ingen undersøgelser af markskader forvoldt af
bramgæs, men regulering af bramgæs i henhold til Vildtskadebekendtgørelsen kan
give en indikation af problemets omfang. Resultaterne i denne rapport viser, at
reguleringsindsatsen generelt har været stigende i Danmark i 2010-2019, og at særligt
gæssenes fouragering på vintersæd, raps, frøgræs og græs udgør et problem. En
statistisk analyse af sammenhængen mellem antal gæs og reguleringstilladelser,
koblet med forekomsten af mulige konfliktafgrøder i danske postdistrikter i perioden
2016/17 – 2018/19 viser, at der udstedes flest tilladelser i postdistrikter med mange
fugle, og i områder som har en relativ stor andel af afgrøder med forventet økonomisk
tab som følge af gåsefouragering; om efteråret dog kun, hvor der er stor forekomst af
gæs. Antallet af udstedte tilladelser varierer betydeligt mellem Naturstyrelsens 16
enheder, men afspejler i høj grad regionale forskelle i forekomsterne af bramgæs og
konfliktafgrøder. En fuldstændig klarlægning af skadesomfanget forvoldt af bramgæs
betinger en undersøgelse af, hvordan gæssenes fouragering i vinterhalvåret påvirker
det reelle høstudbytte.