Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Line Hassall Thomsen

Tv nyheder: Journalistiske Idealer er under Pres: Der er ikke forskel på om journalister arbejder på kommercielle eller licens-finansierede redaktioner viser ny forskning.

Research output: Contribution to journal/Conference contribution in journal/Contribution to newspaperContribution to newspaper - Newspaper articleCommunication

Documents

Tv Nyheder: Journalistiske Idealer er under pres
Af Line Hassall Thomsen, 28.9.2013.

Der er ikke forskel på om journalister arbejder på kommercielle eller licens-finansierede redaktioner viser ny forskning.
Hvornår så du sidst dybdeborende journalistik på tv-nyhederne? Det hænder, men ikke så ofte som tv-journalisterne ville ønske det. Tv-journalister har mange store idealer om god journalistik og public service. Men de vilkår journalisterne arbejder under gør idealerne nærmest umulige at opnå i dagligdagen. I dag er det ikke de journalistiske idealer men markedskræfterne der driver de nationale tv-nyhedsredaktioner.
De sidste 4 år har jeg studeret tv-journalister i Danmark og England som del af et ph.d.-studie i journalistisk nyhedsproduktion. Nu er studiet færdig og jeg har netop forsvaret ph.d.-afhandlingen ’New Struggles, Old Ideals: The Everyday Struggle Towards being a ”Good Journalist” inside Public Service TV Newsrooms in the UK and Denmark’.
Under ph.d.- studiet har jeg tilbragt halvandet år med deltager-observation på de fire største tv-redaktioner i England og Danmark. Jeg har observeret og deltaget i det daglige arbejde på redaktionerne hos TV Avisen og TV2 Nyhederne og i England hos BBC News og ITV News.
Jeg havde forventet at journalister på de forskelligt finansierede tv-redaktioner ville tænke og arbejde forskelligt. Jeg havde forestillet mig at definitionen af god journalistik og den gode nyhedshistorie ville være helt forskellig på en kommercielfinansieret og en licensfinansieret tv-station. Men der tog jeg fejl. Jeg ledte efter forskelligheder, men fandt ligheder. Efterhånden som feltstudiet tog fat gik det op for mig at journalisterne på de fire forskellige tv-stationer arbejdede og tænkte ens. Derudover gik det op for mig at mange af journalisterne på de forskelligt finansierede tv-stationer var ens – journalister jeg først havde mødt som meget overbevisende TV2-journalister mødte jeg senere som lige så overbevisende DR-journalister. For det, der betyder noget for de journalister jeg studerede var ikke hvilken kanal de arbejdede for men den journalistik de lavede.
Idealet om Den Gode Historie mødte jeg på alle fire redaktioner. Ansatte på de fire forskellige redaktioner svarede (næsten ordret) det samme til spørgsmålet om hvad Den Gode Historie er. Ifølge redaktørerne og redaktionssekretærerne er Den Gode Historie den nyhedshistorie der får seeren til ’at snakke’ hjemme i dagligstuerne. Derfor fortalte journalisterne at de ofte forestillede sig at de fortalte en nyhedshistorie til deres mor eller deres venner for at tænke sig til om det var en nyhed der ville blive talt om hjemme i dagligstuen.
Journalisterne selv beskrev den Gode Historie som den nyhed der både er objektiv, oplyser seeren, er dybdeborende, forbedrer verden og er kritisk overfor autoriteterne på vegne af befolkningen. At lave den slags historier blev talt om blandt journalisterne som ’God Journalistik’. Mange nævnte disse fjerde statsmagts idealer som den vigtigste årsag til at de overhovedet ville være journalister. Men især disse idealer, som nogle journalister beskrev som ’en spejder-rolle’ hvor man ’tager seeren i hånden og fører dem sikkert over vejen’ er svære at opnå i dagligdagen. I stedet bliver chefernes nyhedsideal som indbefatter at folk taler hjemme i dagligstuerne brugt flittigt. For når der bliver lavet en nyhed som seerne taler om, så vil den også få flere seere – få et ’like’ på Facebook og blive delt på Twitter. Journalisten der har lavet en nyhed der får mange likes bliver måske nævnt i en skulderklappende fællesmail fra nyhedsredaktøren, måske vinder han en flaske vin på næste redaktionsmøde. Måske bliver han tildelt flere minutter næste gang han skal lave et nyhedsindslag.
Det er ganske forståeligt at nyhedsredaktørerne og journalisterne gerne vil have seere. Uden seere ingen nyheder. Men det er problematisk når ideen om at lave historier som folk vil tale om bliver det mest vigtige i den journalistiske produktion. Og det er problematisk når de seere som journalister forestiller sig at lave nyheder til er deres venner og deres mor. På de redaktioner jeg har været har de fleste journalister været hvide, midaldrende mænd. Så kan man jo kun gætte på hvor ens deres mødre ser ud.
I løbet af de år jeg har studeret tv-journalister er deres arbejdsvilkår kun blevet hårdere og kravet om at lave journalistik der fokuserer på seertal er kun blevet større. Den journalist der førhen kunne få tid til at grave dybt ned i et emne og arbejde flere dage på én historie, bliver i dag bedt om at lave mange nyheder på én dag, helst gøre den samme nyhed tilgængelig på flere medieplatforme – og samtidig fokusere på at få flere seere end konkurrenten.
Hvorvidt journalisterne arbejder som det forventes bliver i dag konstant overvåget af kollegaer, redaktører og chefer i panopticon-lignende storrums kontorer. På alle fire redaktioner har jeg mødt journalister der er gået ned med stress, er konstant frustrerede eller har besluttet at forlade jobbet fordi de har idealer der er nærmest umulige at opnå.
I dagens økonomiske klima, og med den konstant konkurrerende mediestrøm er det helt naturligt at tv-cheferne tænker økonomi. Men at organisere hele nyhedsproduktionen omkring forbrug, priser, clicks, likes og markedslogik kan godt gå hen og være det værste der er sket for public service tv nyhederne. For lige netop journalisternes idealer om God Journalistik er måske det bedste salgsargument tv-nyhederne har i dag.
Original languageDanish
JournalPolitiken, debatsektionen
Pages (from-to)6
Number of pages1
ISSN0907-1814
Publication statusPublished - 28 Sep 2013

See relations at Aarhus University Citationformats

Press/Media items

Download statistics

No data available

ID: 69490429