Sækularisterne tog fejl. Religion er kommet for at blive. Sådan ser det i hvert fald ud, og det inviterer til nogle filosofiske overvejelser over, hvad troen har at sige os i dag, og hvorledes vi forholder os til religion som tradition og institution i et demokratisk, multikulturelt samfund. Udgangspunktet tages hos Michel Foucault og Jürgen Habermas, to af de mest potente og gensidigt udfordrende modernitetstænkere i det 20. århundredes eftermetafysiske filosofi. Hvor Foucault lægger op til, at vi omgås religion som magt, lægger Habermas op til, at vi forholder os til religion på den rationelle dialogs præmisser. Uden at det er muligt at bygge bro mellem de to grundopfattelser kan de i visse henseender betragtes som korrektiver til hinanden. Dermed bliver spørgsmålet om religionens betydning i dag bl.a. til et spørgsmål om grænsen mellem magt og fornuft. Men 'det religiøse' peger også ind i etisk og æstetisk meningsoverskud, der udfordrer rammerne for Foucaults og Habermas' tænkning. Kan en etisk og æstetisk horisont overhovedet indplaceres i et forhold mellem fornuft og magt, og i hvilken udstrækning må religion tænkes med inden for denne horisont? Det giver bogen et religionsfilosofisk bud på!