Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Jonas Andreasen Lysgaard

Spekulativ realisme: en introduktion

Research output: Book/anthology/dissertation/reportBookResearchpeer-review

I 1755 gik der bogstavelig talt en chokbølge gennem det europæiske åndsliv. Et veritabelt jordskælv med epicenter i Atlanterhavet vest for Portugal og den iberiske halvø, rokkede ved selve fundamentet for det religiøse og metafysisk magelige verdensbillede, som mange mennesker dengang levede indenfor rammerne af, og leverede således brændsel til oplysningsprojektets rationelle sekulariseringsproces. Åndelige fyrtårne som Voltaire (François-Marie Arouet) (1694-1778) fremførte både filosofiske og litterære kritikker af Gottfried Wilhelm Leibniz’ (1646-1716) ‘teodicé’, dvs. forestillingen om, at vi simpelthen som vilkår befinder os i ‘den bedste af alle verdener’. I den filosofiske dannelsesroman Candide fra 1759 parodierer Voltaire over den Leibniz-inspirerede ‘optimisme’, som kropsliggøres af en af bogens centrale karakterer, oplysningsfilosoffen Pangloss. Voltaire ender i bogen med at tage afstand fra den slappelse og afmatning af mennesket og dets vilje, indsats og foretagsomhed, som potentielt følger af forestillingen om, at ‘alt er godt’. I stedet tager Voltaire parti med fortællingens hovedperson Candide, når han lægger denne følgende livsmotto i munden: vi gør klogere i at hellige os beskæftigelsen med ‘at kultivere vores have’.
‘Haven’ som metafor for den konkrete, levede verden med al dens materialitet, dens kontingens, utilregnelighed, overraskende ind- og udfald og fortsatte fluks, tjener også i vore dage som udgangspunktet for den filosofiske avantgarde, som i disse år udfolder sig under overskriften ‘spekulativ realisme’. Som en form for filosofisk samtidig respons på verdens objektive selvstændighed og indifferente attitude overfor menneskets kulturelle interesser - manifesteret ved f.eks. det katastrofale jordskælv på Haiti i 2010 med et samlet antal døde på 100.000-160.000 - melder den spekulative realisme sig som en tidssvarende metafysisk bevægelse, der allerede på nuværende tidspunkt har vist sig at sende chokbølger gennem ikke bare det europæiske, men ligefrem det globale åndsliv. En metafysisk bevægelse, der bestræber sig på at filosofere med udgangspunkt i det, man kunne kalde for ‘tingenes autonomi’: livets molekylærbiologiske betingelser, kontinentalpladernes lunefulde bevægelser, himmellegemernes ukontrollerbare interaktioner, kapitalens gennemgribende effekter på menneskets urbane selvrealisering, genernes betingende virksomhed af organismers dispositioner, osv. Selve den videnskabelige evne til at blotlægge forhold sådan som de er uafhængigt af, hvordan vi ‘har det med dem’, udgør på flere måder den simple omstændighed, som de spekulative realister filosoferer med udgangspunkt i. En filosoferen, der viser sig at udarte sig på mangfoldige og til tider ligefrem gensidigt udelukkende måder.
Hver gang en ny ‘-isme’ ser dagens lys, hver gang en ny filosofisk bevægelse påkalder sig vores opmærksomhed, er det i udgangspunktet ikke til at afgøre, hvorvidt den pågældende -isme og bevægelse vil få varig betydning for universitetscurricula, etablerede forskningsparadigmer og det omgivende samfund. Bevægelsen ‘spekulativ realisme’ har imidlertid på blot ti år bidt sig så meget fast, at der ikke længere kan være meget tvivl om, at denne nye -isme vil få en væsentlig betydning for både filosofiens udvikling, humanvidenskabelige forskningsparadigmer såvel som kunstneriske praksisser verden over. Den spekulative realismes oprindelige frontfigurer - Quentin Meillassoux, Iain Hamilton Grant, Ray Brassier og Graham Harman - blev således i 2014 placeret på plads nummer 68 på det toneangivende onlinemagasin ArtReview.com’s liste over de 100 “most influential people in the contemporary artworld”. I 2015 indtog Graham Harman - nu alene - plads nummer 75. (Artreview 2015) Ser man på antallet af artikler, antologier og monografier publiceret i relation til den spekulative realismes filosofiske projekter, nærmest overvældes man af den produktivitet, som bevægelsen har afstedkommet siden midten af 00’erne. Der er med andre ord god grund til at tage ‘spekulativ realisme’ alvorligt, og dette ikke blot på grund af de filosofiske nydannelser, som bevægelsen allerede på nuværende tidspunkt har frembragt, men tillige fordi bevægelsens mangeartede tænkning netop i disse år inspirerer både kunstnere og forskere i deres forsøg på at fremstille æstetiske værker og nye erkendelser omhandlende den virkelighed, som vi alle sammen tager del i og ikke kan undgå at være med til.
Ligesom jordskælvet i Lissabon brød ind i samtidens åndsliv og tvang os til at gentænke vores mest basale forforståelser, vores metafysiske indforståetheder og hvad det i det hele taget vil sige at være menneske, bryder også den dag i dag store og horrible forhold ind i det 21. århundredes åndsliv i form af global opvarmning, accelererende industriel forurening af økosystemer, tiltagende ubalance mellem jordens befolkningstilvækst og fødevareproduktionen, osv. Den spekulative realisme kan i den forbindelse siges at være den antropocæne tidsalders metafysik, da alle bevægelsens repræsentanter tager udgangspunkt i, at det af principielle årsager strengt taget ikke lader sig gøre at opretholde distinktionen mellem ‘natur’ og ‘kultur’. Mennesket og dets tekno-videnskabeligt drevne industrielle og urbane selvrealisering er på et helt grundlæggende plan vævet sammen med det, som vi indefra kulturens indhegnede lysning kalder for ‘naturen’, og det er nu på høje tid, at vi systematisk gennemtænker udgangen af dette indelukke for dernæst tænksomt at udforske stedet for den spekulative realisme: ‘det store udenfor’.
Original languageDanish
Place of publicationFrederiksberg
PublisherNyt fra Samfundsvidenskaberne
Number of pages120
ISBN (Print)978-87-7683-135-6
Publication statusPublished - 2017

    Research areas

  • Speculative Realism, Education, Nature, Sustainability, Graham Harman, Levi Bryant, Quentin Meillassoux, Miljø- og klimapædagogik, Pædagogisk filosofi

See relations at Aarhus University Citationformats

ID: 100971438