Dette kapitel er et bidrag til en generel dagsorden, der går ud på at gentænke det pædagogiske arbejde med inklusion fra et sociologisk perspektiv. Bidraget baserer sig på en teoretisk diskussion af tre empiriske studier af sociale mikro-processer, og en analytisk forståelse, udviklet på baggrund af Durkheim, Goffman og Scheffs teorier om social og symbolsk interaktion. På den baggrund
argumenteres der for at se inklusion og eksklusion som delprocesser i et socialt spil om tilknytning; hvilket betyder, at inklusion ikke skal ses som en permanent position i en gruppe, men snarere ses som et aspekt ved al social interaktion,
hvor position og social attraktion forhandles. Videre argumenteres der for, at dette sociologiske spil om position og social attraktion nok kan transformeres ved, at inklusion bliver et pædagogisk indsatsområde, men at ingen pædagogik kan bringe tilknytningens sociale spil til ophør. På den baggrund argumenterer kapitlet afslutningsvist for, at der er stor forskel på forskellige typer af eksklusion, hvorfor det er nødvendigt pædagogisk at tage højde for, hvilken type eksklusion, der er er tale om, før man beslutter sin indsats. Med henblik på at etablere et grundlag for at tale om forskellige typer af in- og eksklusion præsenteres en model, der beskriver fire forskellige udfald af det sociale spil om tilknytning, fire tilknytningsmønstre, som angiver måder, hvorpå elever kan konfigurere sig i det sociale spil.