Afhandlingens formål er at undersøge den historiske udvikling af mediesamspil i DR’s voksenundervisning samt den intentionalitet, som kan forstås som indskrevet i den tværmediale praksis. Det sker gennem en analyse af, hvordan institutionen igennem tiden har realiseret mediesamspil på forskellige måder i konkrete voksenundervisningsserier på mindst tre platforme (fx radio, tv, bog, web). Caseanalyserne undersøger, hvordan DR anvender og kombinerer forskellige platforme, hvad tekstens organisering siger om DR’s intention og forestillinger om modtagerne samt i hvilken udstrækning faktorer som institutionel organisering og de politiske og lovgivningsmæssige rammer for undervisningen influerer DR’s praksis på undervisningsområdet. Metodisk anvendes både en medieteoretisk, en tekstanalytisk og en historisk tilgang. Den teoretiske baggrund for analysen er et mediebegreb udsprunget af evolutionsteoretisk mediehistorie, en tekstforståelse baseret på teorier om afsenderintentionalitet som indskrevet i en teksts organisering (teorier om genre, kommunikativ intentionalitet, parasocial interaktion og paratekster) samt teorier om mediesamspil og relationer på tværs af platforme. Disse teoretiske afsæt udmøntes i et begrebsapparat, hvor mediesamspil konceptualiseres som konstellationer af mekanismerne indholdsfællesskab, arbejdsdeling, henvisninger og paratekster, og hvor visuelle modeller anvendes til at anskueliggøre mediesamspil og facilitere sammenligninger på tværs af cases. Afhandlingens hovedargument er, at der er en sammenhæng mellem DR’s intentioner med undervisningen og brugen af en kombination af platforme, og at denne intention kan forstås ud fra teksternes organisering. DR synes at anvende og kombinere flere platforme ud fra en intention om at skabe en særlig (lærings)situation og relation til modtagerne. Medierne bruges som redskaber for denne intention, og det afgørende er således ikke i sig selv at bruge flere medier, men at skabe de bedst mulige betingelser for en bestemt situation, hvilket så sker ved at kombinere platforme med forskellige karakteristika. Afhandlingen viser, hvordan mediesamspil er en kompliceret vekselvirkning mellem forskellige mekanismer i en bestemt konstellation, hvorfor de samme mekanismer ikke altid fører til samme grad af tværmedialitet. Afhandlingen bidrager desuden med viden om forskningsbrug af nye digitale arkiver og forskningsinfrastrukturer og indsigt i, hvordan et forskningsobjekt kan konstrueres på tværs af arkiver.