COVID-19 udgør et socialt eksperiment, der udfordrer vores evne til at tage vare på vort eget og andres helbred. Håndteringen af COVID-19 udfordrer også de sociale omgangsformer, vi traditionelt støtter os til i krisesituationer som under livstruende sygdom og dødsfald. Artiklen beskriver, hvordan disse udfordringer opleves fra et pårørende-perspektiv, da den ene forfatter befandt sig i huskarantæne med sin kræftsyge mor, der efterfølgende døde og blev bisat under forårets nedlukning.