Department of Political Science

Gorm Harste

Tidssans som dannelsesform

Research output: Contribution to book/anthology/report/proceedingBook chapterResearch

  • Department of Political Science
Ud fra Niklas Luhmanns systemteori kan man dannelse for det første forstås som et begreb, hvis iagttagelsesform skal reducere saglig/faglig kompleksitet f.eks i form af almen viden. Dannelse kan for det andet forstås som en iagttagelsesform der skal reducere social kompleksitet, f.eks. i form af høflighed, rolleforståelse etc. For det tredje kan dannelsens iagttagelsesform reducere tidslig kompleksitet, som når vi tale om tidssans, situationssans. Artiklen undersøger tidssans som et andet forhold en stedssans. Luhmanns teoriudvikling har som ingen anden samfundsteori og de færreste filosofiske teorier formået at indarbejde tidslige fænomener som tempoforhøjelse, synkronisering, nutidighed, historisk tidshorisont, m.v. Artiklen trækker specielt den pædagogiske problemstilling frem og stiller spørgsmålet om, hvad det er for en tidsforståelse, der præger de pædagogiske vilkår. Tidsteoretisk trækkes bl.a. Augustin med ind. Organisatoriske fænomener som beslutningsforløb, tempoforhøjelse undersøges. Ligeledes undersøges individuelle fænomener som tidsbinding og tidshorisonter i form af nærvær, livsbiografi, vilje, lyst, pligt, ære, tilregnelighed, karriere.
Original languageDanish
Title of host publicationLuhmann og dannelse
EditorsMichael Paulsen, Lars Qvortrup
Number of pages24
Place of publicationKøbenhavn
PublisherUnge Pædagoger
Publication year2007
Pages319 - 342
ISBN (print)978-87-90220-18-1
Publication statusPublished - 2007

    Research areas

  • Luhmann, temporality, time, pedagogy, education

See relations at Aarhus University Citationformats

ID: 9995778