Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Erik Jeppesen

Søerne i De Østlige Vejler

Research output: Book/anthology/dissertation/reportReportCommissioned

  • Department of Freshwater Ecology
Der er samtidig udgivet en folder med samme titel <BR> FORORD<BR> Denne rapport beskriver resultaterne af en undersøgelse gennemført af De Østlige Vejler i perioden 1998-2000. Formålet var at opnå større viden om brakvandssøer og vurdere, hvorledes tilstanden i søerne i De Østlige Vejler kunne forbedres. Projektet blev støttet af Skov- og Naturstyrelsen og Aage V. Jensens Fonde. <BR>SAMMENFATNING<BR> Formål og omfang af undersøgelser I 1999 og 2000 blev der gennemført en række undersøgelser af søerne i De Østlige Vejler. Formålet var at beskrive miljøtilstanden og pege på muligheder for eventuelt at forbedre den. Samtidigt har det været hensigten at opbygge en viden om brakvandssøer, som i dag savnes i forvaltningen og plejen, idet brakvandssøer adskiller sig markant fra ferskvandssøer. Undersøgelserne omfattede tre typer: 1) Monitering af fysisk-kemiske og biologiske variable i de fire store søer, Lund Fjord, Han Vejle, Selbjerg Vejle og Glombak, samt i 8 mindre søer i Bygholm Vejle og tæt ved Krap-diget. 2) Eksperimentelle studier i indhegninger placeret i Kogleakssøen med det formål at vurdere, hvordan forskellig salinitet, næringsstofniveau og fisketæthed påvirker dyreplankton og planteplankton i brakvandssøer og dermed vandets klarhed. 3) Beskrivelse af den historiske udvikling i en række af søerne ud fra analyser af biologiske rester i forskellige lag i søbunden, som blev dateret ved anvendelse af 210bly. <BR> <BR>Miljøtilstanden i søerne<BR> Af de fire store søer har Lund Fjord den dårligste miljøtilstand, der samtidig har været nogenlunde uændret igennem de sidste 20 år. Søen har et højt fosfor- og kvælstofniveau og følgelig en høj biomasse af planteplankton og ringe sigtbarhed i vandet. I gennemsnit for sommeren var sigtdybden i 1999 blot 0,3 m. Der er mange fisk i søen, men det er overvejende små individer af skalle, smelt og grundling. Rovfiskene består af aborre, sandart og ål, men de optræder i et for lille antal til at kunne kontrollere de planktivore fisk. I overensstemmelse hermed består dyreplanktonet af små arter, og græsningstrykket på planteplankton er lavt. Planternes dækningsgrad var relativ lav og domineret af kransnålalger, med spredte forekomster af børstebladet vandaks og akstusindblad. Næringsstoffer tilføres Lund Fjord fra det omgivende opland samt ved tilbageløb fra Lund Fjord Kanal. Massebalanceberegninger baseret på kontinuerte målinger i Lund Fjord Kanal umiddelbart nedstrøms (syd) for Lund Fjord viste, at en betydelig del af den samlede fosforbelastning finder sted via Lund Fjord Kanal. Han Vejle havde en periode med dårlig miljøtilstand i starten af 1990'erne, hvor søen på grund af åben forbindelse til Lund Fjord Kanal ofte modtog tilbageløb fra kanalen. Søen har nu igen en god miljøtilstand med klart vand og mange bundplanter. Årsagen er formentlig, at der i efteråret 1994 blev etableret et stem i forbindelsen mellem Han Vejle og Lund Fjord Kanal. Herefter har vandstanden i søen gennemgående været højere, og tilbageløb fra Lund Fjord Kanal finder kun sted ved vandstande over ca. +0,55m. Koncentrationen af fosfor, kvælstof og biomassen af planteplankton er lav, ikke mindst om sommeren, hvor der blev målt fosforkoncentrationer under 0,03 mg P/l. Der er sigt til bunden hele året rundt, og udbredelsen af bundplanter er stor med dominans af kransnålalger og børstebladet vandaks. Fiskebestanden domineres af aborre. I Glombak og ikke mindst Selbjerg Vejle er der sket en markant forbedring af miljøtilstanden op gennem 1990'erne. Både koncentrationen af fosfor, kvælstof og biomassen af planteplankton er faldet betydeligt, så sigtbarheden i gennemsnit for sommeren i 2000 var 0,9-1,0 m i de to søer, mod 0,3-0,5m i 1993. Reparationen på Krap-diget og den højere vandstand i Bygholm Vejle Nord har betydet en større afstrømning til Selbjerg Vejle og Glombak, hvilket formentlig forklarer, hvorfor disse søer er blevet mere ferske siden 1993. Der er næppe tvivl om, at tilstandsforbedringen skal ses i lyset af den øgede afstrømning fra Bygholm Vejle og de generelt mere ferske betingelser. Eksempelvis optræder Daphnia nu i begge søer, mens dyreplanktonet i 1995 helt var domineret af vandlopper, som ikke er så effektive i kontrollen af planteplankton. Dafniernes andel er størst i Selbjerg Vejle, mest sandsynligt på grund af den lavere salinitet, mens den calanoide vandloppe Eurytemora fortsat er af størst betydning i Glombak. Denne forskel kan måske forklare den større forbedring i Selbjerg Vejle i forhold til Glombak. Desuden er rovfisk-byttefisk forholdet i bedre balance i Selbjerg Vejle. Rovfiskeprocenten er høj og langt højere end i Glombak. Faldet i søernes næringsstofindhold kan tolkes som en mindre tilførsel eller større fortynding med vand fra Bygholm Vejle med lavt næringsstofindhold, samt at et fald i klorofyl betinget af f.eks. øget græsning også medfører et fald i både kvælstof og fosfor, fordi en større del bindes i sediment og planter, og fordi denitrifikationen øges, når færre næringsstoffer er bundet i planteplanktonet. De 8 mindre søer i Bygholm Vejle og tæt ved Krap-diget er meget forskellige både med hensyn til sammensætning og mængder af fisk og undervandsplanter. Søerne er dog generelt klarvandede og med en betydelig forekomst af undervandsplanter. Østsøen er specielt afvigende ved at have et højt næringsstofniveau, forholdsvis høj salinitet (4,4 ?), stor forekomst af planteplankton og uklart vand. Også Vekselererens Hul er forholdsvis næringsrig og uklar. De øvrige søer i Bygholm Vejle Nord området har gennemgående lavt næringsstofniveau og ringe salinitet (0,4-0,6 ?). <BR> <BR>Eksperimenter<BR> Græsningsforsøg med vand fra 12 af de større søer i Vejlerne viste entydigt, at dyreplankton i dag ikke har nogen væsentlig kontrollerende virkning på mængden af planteplankton. Forsøgene i indhegninger med lav fisketæthed viste dog, at forudsat at prædationstrykket fra fisk er lavt, kan der skabes et betydeligt græsningstryk på planteplankton ved saliniteter under 6 ?, mens græsningstrykket var lavt i alle indhegninger med saliniteter på 12-16 ?. Forsøg ved forskellige fisketætheder viste et brat skift ved 4 hundestejler pr. indhegning (ca. 4 pr. m2). Hvis antallet af fisk var lavere end 4, var dyreplanktonet domineret af store former og indholdet af klorofyl a lavt, mens små dyreplanktonformer dominerede ved højere fisketæthed og højt klorofylniveau. Man vil derfor have størst mulighed for at opnå klarvandede forhold, hvis saliniteten, næringsstofniveauet og prædationstrykket fra fisk er lavt. Salinitetens store betydning understøttes af moniteringsdata fra Selbjerg Vejle, Glombak og småsøerne i Bygholm Vejle og ved Krap-diget. Erfaringerne fra eksperimenterne og søundersøgelserne viser sammenfattende, at fire hovedfaktorer synes at være afgørende for vandkvaliteten i brakvandssøer: · Næringsstofindhold/-tilførsel. Hvis denne er høj, så er der stor risiko for stor vækst af planteplankton og dermed uklart vand. · Salinitet. Hvis saliniteten er under ca. 2-4 ?, så kan dyreplanktonet ved lavt prædationstryk fra fisk og invertebrater begrænse mængden af planteplankton og skabe klart vand. Hvis saliniteten er over 4-6 ?, så er der ingen dafnier og ringe mulighed for at holde algerne nede via græsning fra dyreplankton. Hvis saliniteten er permanent over 12-15 ?, er der øget mulighed for filtrering af planteplankton via muslinger. · Fisk (samt mysider). Hvis forekomsten af fisk og/eller mysider er middel/høj, holdes dyreplanktonet nede, og planteplanktonet vil kun begrænses via næringsstoffer (+ evt. lys). · Vandstand. Vandstanden kan påvirke vandkvaliteten både negativt og positivt. Høj vandstand kan medvirke til øget fortynding af næringsrigt vand og mindsket resuspension af bundmateriale i forbindelse med blæst. Lav vandstand øger risikoen for resuspension, men samtidig også undervandsplanternes potentielle udbredelse. <BR> <BR>Den historiske udvikling i søernes miljøtilstand<BR> De palæolimnologiske undersøgelser, hvor forskellige lag i søbunden er analyseret for rester af plankton, gav et godt billede af udviklingen i Vejlerne siden deres dannelse for omkring 130 år siden. Søerne har tilsyneladende ikke haft samme historiske forløb, og især Glombak og Han Vejle har udviklet sig meget forskelligt. I Glombak har der i første halvdel af det 20. århundrede været mange bundplanter med en rig fauna af cladoceer tilknyttet. Saliniteten faldt gradvist frem til et minimum omkring 1920, hvorefter den steg svagt. Fra omkring 1965 skete der en brat nedgang i mængden af bundplanter, og i årene forud steg prædationstrykket på dyreplankton. Cladoceerfaunaen var herefter domineret af bundformer og arter, som lever i de frie vandmasser, hvilket indikerer en reduceret udbredelse af undervandsplanter. Kiselalgesamfundet peger i samme retning. I de seneste år er søen blevet mere fersk, hvilket også ses af resterne i sedimentet. I Han Vejle antyder både kiselalgesammensætning og cladoceer-faunaen et lavt saltindhold allerede fra starten af søens dannelse. Derudover har søen været karakteriseret af en general høj forekomst af bundplanter og kun begrænsede udsving i fiskeprædationstrykket gennem det sidste århundrede. Sedimentet fra Han Vejle peger på en forbedring af tilstanden i de senere år, hvor vandstanden er forøget. Stigningen i antallet af Ctenodaphnia (store arter af Daphnia) peger på et mindsket prædationstryk fra fisk. Dette skal ses i sammenhæng med, at høj vandstand betyder mindsket risiko for fiskedød under is, især af rovfisk. Bedre overlevelse af rovfisk øger kontrollen på de planktivore fisk, og dermed bedres græsningskontrollen på planteplanktonet. Højere vandstand vil også i sig selv forbedre overlevelsen af dafnier, fordi prædationstrykket fra fisk generelt aftager med stigende vanddybde. Endelig betyder en højere vandstand mindsket risiko for ophvirvling af bundmateriale (resuspension). Dermed forbedres sigtbarheden i vandet, og frigivelsen af næringsstoffer mindskes. Ud over mindsket næringsstoftilførsel er der derfor ingen tvivl om, at en høj vandstand generelt vil have en gavnlig indvirkning på miljøtilstanden i søerne i De Østlige Vejler. Sedimentanalyserne fra Lund Fjord gav ikke noget klar billede af søens udvikling, fordi det organiske lag oven på den marine bund var meget lille (6-7 cm), og det var ikke muligt at finde områder, som både har været permanent vanddækkede i hele søens historie, og som også har virket som akkumulationsbund for organisk stof. <BR> <BR>Muligheder for forbedringer i søernes miljøtilstand<BR> Set isoleret vil Lund Fjords tilstand bedst kunne forbedres, hvis Lund Fjord Kanal bliver opstemmet. Det vil mindske næringsstoftilførslen fra Lund Fjord kanal. Søen vil dog med tiden blive helt fersk og miste sin oprindelige karakter som brakvandssø med lav salinitet. En alternativ løsning er at mindske næringsstoftilførslen ved at etablere en kanal øst for og parallelt med Lund Fjord Kanal, som kan tage det næringsrige vand fra de sandede men intensivt dyrkede arealer øst for kanalen. Dette kunne evt. kombineres med en mindre opstemning af Lund Fjord Kanal, så der kun periodisk er tilbageløb af saltvand fra den oprindelige Lund Fjord Kanal. En større vanddybde i den meget vindeksponerede sø vil ligeledes gavne miljøtilstanden. For de øvrige søer gælder, at afskæringen fra Lund Fjord Kanal har været til gavn for Han Vejle, som nu forventes at være inde i en mere stabil, klarvandet tilstand. Selbjerg Vejle og Glombak vil set isoleret ud fra søernes synspunkt have gavn af en høj vandstand i Bygholm Vejle Nord, og en afstrømning fra Bygholm Vejle Nord gennem Selbjerg Vejle vil være ideel for Selbjerg Vejle og Glombak. Glombaks tilstand forventes yderligere at kunne forbedres, hvis saltkoncentrationen falder til samme niveau som det, der i dag er i Selbjerg Vejle. En højere vandstand forventes også her at kunne have en gavnlig virkning på miljøtilstanden. For at optimere miljøtilstanden i søerne foreslås det på baggrund af undersøgelsen og en række scenarieberegninger baseret på forslag om tiltag udarbejdet af CowiConsult (2000), · at næringstoftilførslen til søerne generelt reduceres. · at Selbjerg Vejle og Glombak ikke udsættes for ekstra belastning ved at afvande den næringsrige Lund Fjord gennem Selbjerg Vejle/Glombak eller kun gennem Glombak. · at Lund Fjord ikke udsættes for belastning fra det østlige opland til Lund Fjord Kanal, f.eks. ved etablering af en ny østlig skelkanal. · at vandstanden holdes høj i Bygholm Vejle Nord, og at vandstanden i Lund Fjord, Selbjerg Vejle og Glombak som minimum hæves til niveauet fra før den nye centralsluse blev etableret. Set ud fra et vandkvalitetsmæssigt synspunkt vil det være ønskeligt, at saliniteten holdes relativt lav (< 2 U og gerne omkring 0,5 U). Dette skal dog afvejes over for andre forhold såsom berørte lodsejere, rørskoven og fuglebestanden og et evt. ønske om at bevare vandområder med moderat høje saltkoncentrationer. · En fjernelse af fosforbidraget fra spredt bebyggelse og især fra det dyrkede land vil på sigt betyde et skift til en klarvandet tilstand i alle søer i stil med det, der kendes fra Han Vejle i dag.
Original languageDanish
PublisherDanmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
Number of pages90
Publication statusPublished - 2002
SeriesFaglig rapport fra DMU
Volume394

See relations at Aarhus University Citationformats

ID: 12490456