Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Erik Jeppesen

Søer 1998: NOVA 2003

Research output: Book/anthology/dissertation/reportReportCommissioned

  • Department of Freshwater Ecology
Forord Denne rapport er udarbej-det af Danmarks Mil-jøunder-søgelser som et led i den lands-dæk-ken-de rapportering af det Nationale Program for Overvågning af Vandmiljøet (NOVA), som fra 1998 afløser Vand-miljøpla-nens Over-vågningspro-gram, iværksat efteråret 1988. Hensigten med Vandmiljøplanens Over-vågningsprogram var at un-dersøge effekten af de reguleringer og in-vesteringer, som er- gennem-ført i forbindelse med Vandmil-jøplanen (1987). Sy-stema-tisk ind-samling af data gør det muligt at opgøre udled-nin-ger af kvæl-stof og fosfor til vandmiljøet samt at registrere de økologiske effekter, der følger af ændringer i be-lastningen af vand-miljøet med nærings-salte. Med NOVA er programmet udvidet til at omfatte både vandmiljøets tilstand i bredeste forstand og miljøfremmede stoffer og tungmetaller. Danmarks Miljøundersø-gelser har som sektor-forskningsinstitu-tion i Miljø- og Energiministeriet til opgave at forbedre og styrke det fagli-ge grundlag for de mil-jøpolitiske prioriteringer og beslut-ninger. En væsentlig del af denne opgave er overvågning af miljø og natur. Det er derfor et naturligt led i Danmarks Miljø-undersø-gelsers opgave at forestå den landsdækkende rapportering af overvågningsprogram-met inden for områder-ne: ferske vande, marine om-råder, land-overvågning og atmos-færen. I overvågningsprogram-met er der en klar arbejdsdeling og an-svars-deling mellem amterne og Københavns og Fre-deriksberg kommuner og de statslige myndigheder. Rapporterne Vandløb og kilder og Søer er således baseret på amtskommunale data og rapporter af over-vågningen af de ferske vande. Rapporten Marine områder - Status over miljøtilstanden i 1998 er ba-seret på amtskommunale data og rapporter af overvågningen af kystvande og fjorde samt Dan-marks Miljøundersøgel-sers og vore nabolandes over-vågning af de åbne havområder. Rapporten Landover-vågningsoplande er baseret på data indbe-rettet af amtskommuner-ne fra 7 overvågnings-oplande og er ud-arbejdet i samarbejde med Danmarks Geologi-ske Un-dersøgel-ser. Endelig er rapporten Atmosfærisk deposition af kvælstof baseret på Danmarks Miljø-undersø-gelsers overvågnings-ind-sats. Bagest i denne rapport findes en sammenfatning af resultaterne fra samtlige overvågningsrapporter fra Danmarks Miljøundersø-gelser. Resumé 31 søer indgår i overvåg-ningsprogrammet for søer, men der kun 30 søer med resultater fra 1998. I alt 31 søer indgår i det landsdækkende Overvågningsprogram. Søerne er udvalgt, så de er repræsentative for danske søer. Søerne spænder fra helt rene, klarvandede søer til søer, der er stærkt forurenede som følge af eksisterende eller tidligere tiders spildevandsudledninger. Også 4 brakvandssøer er med i overvågningsprogrammet. For en enkelt af disse 4 søer foreligger der dog ingen resultater fra 1998, idet prøvetagningen først er påbegyndt i 1999. Amterne varetager drift af programmet Amtskommunerne forestår den standardiserede prøveindsamling og beskriver hvert år de enkelte søers miljøtilstand i regionale rapporter. De indsamlede data indberettes til Danmarks Miljøundersøgelser, som udarbejder årlige statusrapporter om den generelle tilstand og udviklingen i alle søerne. Dette års rapport omfatter således såvel status for miljøtilstanden i 1998 samt resultater for udvik-lingstendenser i perioden fra 1989 til 1998. Kildefordeling for tilførslen Belastningen af søerne har været domineret af tilførslen fra det åbne land, der gennemsnitligt har bidraget med ca. 45 % af fosfor og ca. 70 % af kvælstoftilførslen. Punktkildernes andel (eksklusiv bidrag for spredt bebyggelse og dambrug) har i samme periode udgjort henholdsvis ca. 20 % og ca. 7 %. Spildevandsbidrag faldet Spildevandsbidraget til søerne har været faldende, især for de mest belastede søer. Således er både fosfor- og kvælstofbidraget fra byspildevand og industrispildevand fra 1989 til 1998 reduceret væsentligt. Vandbalancer For 16 af de 30 søer har det været muligt at opstille rimeligt nøjagtige vand- og stofbalancer inkluderende grundvandsudvekslingen. 1998 var et vådt år, og vandtilførslen til søerne var højere end normalt. Opholdstiden i søerne var således kortere end i de fleste af måleårene, dog ikke helt så kort som i det hidtil vådeste år 1994. Kvælstoftilbageholdelse Kvælstoftilbageholdelsen i de 16 søer steg med stigende opholdstid. Herudover er kvælstoftilbageholdelsen steget i nogle af overvåg-ningssøerne, efter at søerne er blevet klarvandede som følge af ændringer i fiskebestanden. I halvdelen af søerne var kvælstoftilbageholdelsen i 1998 højere end 29 %. Fosfortilbageholdelse Fosfortilbageholdelsen steg ligeledes med stigende opholdstid i sø-erne og var i 1998 større end 12 % i halvdelen af søerne. En del af søerne havde dog en negativ fosforbalance, dvs. at de afgav mere, end de modtog som følge af frigørelse af fosfor fra søbunden, efter at belastningen er reduceret. Mindre fosfortilførsel og mindsket fosforkoncentra-tion Siden overvågningsprogrammets iværksættelse i 1989 er fosforkon-centrationen i det vand, der strømmer til søerne, som helhed faldet markant. Tilsvarende er årsmiddelværdien af totalfosfor i de 27 søer næsten halveret fra 0,204 mg P l-1 i 1989 til 0,104 mg P l-1 i 1998. Faldet har naturligt nok været størst i de mest næringsrige og spildevandsbelastede søer. I 11 af de 27 søer kan der nu konstateres et signifikant fald i fosforkoncen-trationen i søvandet, mens koncentrationen er steget i blot en enkelt af disse søer. Mindre fald i kvæl-stoftilførsel Tilførslen af kvælstof til søerne er også reduceret om end mindre end fosfortilførslen. Tilsvarende er der sket et fald i kvælstof-koncentrationen i søvandet, dog kun i 9 af de 27 søer. Sigtdybden Tabel 0.1 Miljøtilstanden i 1998 i overvågningssøerne illustreret ved ud-valgte nøgleparametre. Kvælstof og fosfor er angivet som årsgennemsnitli-ge værdier, mens de øvrige er sommergennemsnitlige værdier (1/5-1/10). Parameter n Gns 25 % Median 75 % P-indløbskonc. (mg P l-1) 27 0,100 0,065 0,099 0,132 P-søkoncentration (mg P l-1) 27 0,104 0,043 0,076 0,138 P-tilbageholdelse (%) 16 19,2 -5,4 12,7 44,1 N-indløbskonc. (mg N l-1) 27 6,07 2,63 6,06 8,38 N-søkoncentration (mg N l-1) 27 2,7 1,0 1,8 4,5 N-tilbageholdelse (%) 16 32,9 17,1 28,9 46,9 Sigtdybde (m) 27 1,7 0,7 1,7 2,5 Klorofyl a (mg l-1) 27 50 11 27 73 Planteplankton (mm3 l-1) 27 8,1 2,3 3,6 14,9 Blågrønalger (%) 27 28,4 4,0 20,3 53,7 Dyreplankton (mg tv l-1) 27 0,84 0,44 0,69 1,23 Dyreplanktons græsning (% d-1) 27 48,8 16,8 35,5 65,7 Tabel 0.2 Statistisk signifikante udviklinger i miljøtilstanden i 27 overvåg-ningssøer i perioden 1989-1998 for en række udvalgte nøgleparametre fra overvågningssøerne. Antallet af søer er angivet i de enkelte kategorier. Parameter Forbedret Forværret P-indløbskoncentration 10 1 P-søkoncentration 11 1 P-tilbageholdelse (%) 5 2 N-indløbskoncentration 11 1 N-søkoncentration 9 0 N-tilbageholdelse (%) 2 1 Sigtdybde 11 3 Klorofyl a 8 2 Planteplanktonbiomasse 6 2 Blågrønalger (%) 6 3 Dyreplanktonbiomasse 5 4 Dyreplanktons græsning 0 0 Mens den gennemsnitlige sigtdybde på årsbasis har varieret mellem 1,7 og 2,0 m, er der en tendens til en forøgelse i såvel medianen som i de 25 % mest uklare søer. Sigtdybden i den sidstnævnte gruppe er steget fra 0,6 i 1989 til 1,0 i 1998, mens medianerne er øget fra 1,5 til 1,9 m. Dette afspejler et tilsvarende fald i klorofyl a fra 108 til 38 mg l-1. Udviklingstendensen er altså gået i retning af, at de mest uklare søer er blevet lidt mere klare. På sommerniveau er udviklingen ikke så tydelig. Her er 25 %-kvartilen kun øget fra 0,5 til 0,7 m fra 1989 til 1998. I 6 af de 27 søer er der sket et signifikant fald i biomassen af planteplankton, mens den er steget i 2 søer. Det er især inden for gruppen af blågrønalger og grønalger samt kisel- og furealger, at ændringer har fundet sted. Den relative sammensætning af planteplanktonet har også ændret sig i mange søer, blandt andet er procenten af blågrønalger steget i 3 søer, mens den er faldet i 6 søer. Dyreplankton Betragtet under et er der ikke sket signifikante ændringer i dyre-planktonets biomasse i de ti overvågningsår. På enkeltsøniveau er der dog sket visse ændringer, idet totalbiomassen er faldet i 4 søer og øget i 5 søer. Vegetationsundersøgelser I forhold til de foregående år var der i 1998 kun få generelle ændrin-ger i undervandsplanterenes udbredelse og sammensætning. Det gennemsnitlige relative plantedækkede areal har stort set været uændret i perioden 1993 til 1998, men medianen har dog været mar-kant stigende i perioden. På enkeltsø-niveau har der dog kun kunnet påvises en statistisk signifikant udvikling i 4 af de 14 søer, alle de 4 søer har vist en stigende tendens. Ud over den ordinære rapportering har vi dels medtaget et separat kapitel om de nye fiskeungelundersøgelser i overvågningssøerne og et supplerende kapitel, der omhandler diversitet i søer. Fiskeyngelundersøgelser Fiskeyngelundersøgelserne i overvågningssøerne er et nyt element i undersøgelsesprogrammet, men allerede det første års resultater er lovende. Undersøgelserne har givet et godt billede af fiskeynglens sammensætning og mængde, ligesom fiskeynglens påvirkning af dyreplankton kan beskrives. Diversitet i søer I afsnittet gives først en beskrivelse af, hvordan artsantallet og diver-sitet af fisk, dyreplankton, planteplankton, undervandsplanter og flydebladsplanter er relateret til vanddybde og søareal og ændres langs en næringsstofgradient, og derefter vises eksempler på, hvor-dan artsantallet og diversiteten har udviklet sig i overvågningssøerne gennem de sidste 10 år.
Original languageDanish
PublisherDanmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
Number of pages104
Publication statusPublished - 1999
SeriesFaglig rapport fra DMU
Volume291

See relations at Aarhus University Citationformats

ID: 12461973