Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Erik Jeppesen

Ferske vandområder - Søer: Vandmiljøplanens Overvågningsprogram 1997

Research output: Book/anthology/dissertation/reportReportCommissioned

  • Department of Freshwater Ecology
Forord: Denne rapport er udarbej-det af Danmarks Mil-jøunder-søgelser som et led i den lands-dæk-ken-de rapportering af Vand-miljøpla-nens Over-vågningspro-gram. Over-vågningsprogram-met blev iværksat efteråret 1988. Hensigten med Vand-miljøplanens over-vågningsprogram er at undersøge effekten af de reguleringer og in-vesteringer, som er- gennemført i forbindelse med Vandmil-jøplanen (1987). Sy-stema-tisk ind-samling af data gør det muligt at opgøre udled-nin-ger af kvæl-stof og fosfor til vandmiljøet samt at registrere de økologiske effekter, der følger af ændringer i be-lastningen af vand-miljøet med nærings-salte. Danmarks Miljøundersø-gelser har som sektor-forskningsinstitu-tion i Miljø- og Energiministeriet til opgave at forbedre og styrke det fagli-ge grundlag for de mil-jøpolitiske prioriteringer og beslut-ninger. En væsentlig del af denne opgave er overvågning af miljø og natur. Det er derfor et naturligt led i Danmarks Miljø-undersø-gelsers opgave at forestå den landsdækkende rapportering af overvågningsprogram-met inden for områder-ne: ferske vande, marine om-råder, land-overvågning og atmos-færen. I overvågningsprogram-met er der en klar arbejdsdeling og an-svars-deling mellem amterne og Københavns og Fre-deriksberg kommuner og de statslige myndigheder. Rapporterne Ferske vandområder - vandløb og kilder og Fer-ske vandområder - søer er således baseret på amtskommunale data og rapporter af over-vågningen af de ferske vande. Rapporten Marine områder. Åbne farvand - miljøtilstand, årsagssammenhænge og udvikling er ba-seret på amtskommunale data og rapporter af overvågningen af kystvande og fjorde samt Dan-marks Miljøundersøgel-sers og vore nabolandes over-vågning af de åbne havområder. Rapporten Landover-vågningsoplande er baseret på data indbe-rettet af amtskommuner-ne fra 6 overvågnings-oplande og er ud-arbejdet i samarbejde med Danmarks Geologi-ske Un-dersøgel-se. Endelig er rapporten Atmosfærisk deposition af kvælstof baseret på Danmarks Miljø-undersø-gelsers overvågnings-ind-sats. Bagest i denne rapport findes en sammenfatning af resultaterne fra samtlige overvågningsrapporter fra Danmarks Miljøundersø-gelser. Rapporten Landovervågningsoplande er baseret på data indberettet af amtskommunerne fra 6 overvågningsoplande, og er udarbejdet i samarbejde med Danmarks Geologiske Undersøgelse. Endelig er rapporten Atmosfærisk deposition af kvælstof baseret på Danmarks Miljøundersøgelsers overvågningsindsats. Bagest i denne rapport findes en sammenfatning af resultaterne fra samtlige overvågningsrapporter fra Danmarks Miljøundersøgelser. Resumé: 37 søer indgår i overvågningsprogrammet for søer, men der kun 36 søer med resultater fra 1997. I alt 37 søer indgår i det landsdækkende Overvågningsprogram. Søerne er udvalgt, så de er repræsentative for danske søer, og søerne spænder fra helt rene, klarvandede søer til søer, der er stærkt forurenede som følge af eksisterende eller tidligere tiders spildevandsudledninger. For en enkelt af de 37 søer foreligger der dog ingen resultater fra 1997, idet prøvetagningen i Hejrede Sø blev suspenderet, da et havørnepar ynglede ved søen, og der indførtes færdselsforbud. Amterne varetager drift af programmet Amtskommunerne forestår den standardiserede prøveindsamling og beskriver hvert år de enkelte søers miljøtilstand i regionale rapporter. De indsamlede data indberettes til Danmarks Miljøundersøgelser, som udarbejder årlige statusrapporter om den generelle tilstand og udviklingen i alle søerne. Dette års rapport omfatter således resultater fra de 9 første overvågningsår. Kildefordeling for tilførslen Belastningen af søerne har været domineret af tilførslen fra det åbne land, der gennemsnitligt har bidraget med ca. 50% af fosfor og ca. 75% af kvælstoftilførslen. I de to tørre år, 1996 og 1997, har denne andel dog været mindre som følge af den mindre afstrømning. Punktkildernes andel (eksklusiv bidrag for spredt bebyggelse og dambrug) har i samme periode udgjort henholdsvis ca. 20-25% og 7-8%. Spildevandsbidrag faldet Spildevandsbidraget til søerne har gennemgående været faldende, især for de mest belastede søer. Således er både fosfor- og kvælstofbidraget fra byspildevand og industrispildevand fra 1989 til 1997 reduceret. Vandbalancer For 22 af de 37 søer har det været muligt at opstille rimeligt nøjagtige vand- og stofbalancer inkluderende grundvandsudvekslingen. 1997 var et relativt tørt år, og vandtilførslen til søerne var lavere end normalt. Opholdstiden i søerne var således længere end i de fleste af måleårene, dog ikke helt så lang som i det hidtil tørreste år 1996. Kvælstoftilbageholdelse Kvælstoftilbageholdelsen i de 22 søer steg med stigende opholdstid, herudover er kvælstoftilbageholdelsen steget i nogle af overvåg-ningssøerne, efter at søerne er blevet klarvandede som følge af ændringer i fiskebestanden. I halvdelen af søerne var kvælstoftilbageholdelsen i 1997 større end 40%. Fosfortilbageholdelse Fosfortilbageholdelsen steg ligeledes med stigende opholdstid i sø-erne og var i halvdelen af søerne større end 11% i 1997. En del af søerne havde dog en negativ fosforbalance, dvs. at de afgav mere, end de modtog som følge af frigørelse af fosfor fra søbunden, efter at belastningen er reduceret. Mindre fosfortilførsel og mindsket fosforkoncentra-tion Siden overvågningsprogrammets iværksættelse i 1989 er fosforkon-centrationen i det vand, der strømmer til søerne, som helhed faldet markant. Tilsvarende er årsmiddel-værdien af totalfosfor i de 37 søer faldet fra 0,202 mg P l-1 i 1989 til 0,143 mg P l-1 i 1997. Faldet har naturligt nok været stort i de mest næringsrige og spildevandsbelastede søer. I 19 af de 37 søer kan der nu konstateres et signifikant fald i fosforkoncen-trationen i søvandet. Tabel 0.1. Miljøtilstanden i 1997 i overvågningssøerne illustreret ved udvalgte nøgleparametre. Kvælstof og fosfor er angivet som årsgennemsnitlige værdier, mens de øvrige er sommergennemsnitlige værdier (1/5-1/10). Parameter N Gns 25% Median 75% P-indløbskonc. (mg P l-1) 36 0,125 0,075 0,106 0,141 P-søkoncentration (mg P l-1) 38 0,143 0,052 0,099 0,212 P-tilbageholdelse (%) 21 -5,3 -29,6 11,4 28,7 N-indløbskonc. (mg N l-1) 36 5,39 3,05 5,43 7,30 N-søkoncentration (mg N l-1) 38 2,20 1,16 1,68 3,31 N-tilbageholdelse (%) 21 42,4 24,8 43,3 56,0 Sigtdybde (m) 38 1,5 0,6 1,3 2,1 Klorofyl a (*g l-1) 38 75 14 52 109 Planteplankton (mm3 l-1) 38 14,5 2,3 10,2 20,0 Blågrønalger (%) 38 32,3 3,5 14,0 67,5 Dyreplankton (mg tv l-1) 38 0,80 0,39 0,63 1,25 Dyreplankt. græsning (% d-1) 38 28,4 9,0 23,5 36,4 Mindre fald i kvæl-stoftilførsel Tilførslen af kvælstof til søerne er også reduceret om end mindre end fosfortilførslen, tilsvarende er der sket et fald i kvælstofkoncentration-en i søvandet, dog kun i 11 af de 37 søer. Sigtdybden Mens den gennemsnitlige sigtdybde på årsbasis kun har varieret mellem 1,5 og 1,7 m, er der en tendens til en forøgelse i såvel medianen som i de 25% mest uklare søer. Sigtdybden i den sidstnævnte gruppe er steget fra 0,6 i 1989 til 0,9 i 1997, mens medianerne er øget fra 1,2 til 1,5 m. Dette afspejler et tilsvarende fald i klorofyl a fra 108 til 76 *g l-1. Udviklingstendensen er altså gået i retning af, at de mest uklare søer er blevet lidt mere klare. På sommerniveau er udviklingen ikke så tydelig. Her er 25%-kvartilen kun øget fra 0,5 til 0,6 m fra 1989 til 1997. Tabel 0.2. Statistisk signifikante udviklinger i miljøtilstanden i perioden 1989-1997 for en række udvalgte nøgleparametre fra overvågningssøerne. Antallet af søer er angivet i de enkelte kategorier. Parameter Forbedret Forværret P-indløbskoncentration 14 1 P-søkoncentration 19 2 P-tilbageholdelse (%) 3 6 N-indløbskoncentration 11 4 N-søkoncentration 11 1 N-tilbageholdelse (%) 6 0 Sigtdybde 10 2 Klorofyl a 13 2 Planteplanktonbiomasse 11 3 Blågrønalger (%) 4 5 Dyreplanktonbiomasse 5 2 Dyreplanktons græsning 0 0 Planteplankton I 11 af søerne er der sket et signifikant fald i biomassen af planteplankton, mens den er steget i 3 søer. Det er især inden for gruppen af blågrønalger og grønalger samt kisel- og furealger, at ændringer har fundet sted. Den relative sammensætning af planteplanktonet har også ændret sig i mange søer, blandt andet er procenten af blågrønalger steget i 5 søer, mens den er faldet i 4 søer. Dyreplankton Betragtet under et er der ikke sket signifikante ændringer i dyre-planktonets biomasse i de seks overvågningsår. På enkeltsøniveau er der dog sket visse ændringer, idet totalbiomassen er faldet i 5 søer og øget i 2 søer. Vegetationsundersøgelser I forhold til de foregående år var der i 1997 kun få generelle ændringer i vegetationens udbredelse og sammensætning. Det gennemsnitlige relative plantedækkede areal har stort set været uændret i perioden 1993 til 1997, men medianen har dog været markant stigende i perioden. Tilsvarende har det relative plantefyldte volumen samt undervandsplanternes dybdegrænse været stigende i perioden. På enkeltsø-niveau har der dog kun kunnet påvises en statistisk signifikant udvikling i 5 af de 17 søer, hvoraf 4 har vist en stigende og 1 en faldende tendens. Ud over den ordinære rapportering har vi medtaget 3 kapitler med supplerende emner. Kapitlet Intern fosforbelastning i lavvandede søer beskriver de sæsonmæssige variationer i indholdet og tilbageholdelsen af fosfor i lavvandede søer ved forskellige næringsstofniveauer. Et kapitel sammenligner de biologiske samfund og vandkvaliteten i klarvandede og uklare, lavvandede søer. Endelig et kapitel, der beskriver, hvordan fiskene påvirker planktonet og vandets klarhed om vinteren.
Original languageDanish
PublisherDanmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
Number of pages102
Publication statusPublished - 1998
SeriesFaglig rapport fra DMU
Volume251

See relations at Aarhus University Citationformats

ID: 12449491