Både dansk og international forskning tyder på, at overbeskyttelse af børn og fjernelse af risiko på legepladser gør beskyttede børn til sårbare unge, der får vanskeligere ved at klare sig godt i fremtidens samfund. Derfor er det interessant at diskutere, om tidens stigende sårbarhed blandt børn og unge – også – næres af en alt for ufarlig barndom.