Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Christian Suhr

Cavling-nomineret tv-dokumentar er unuanceret og meningsforvridende

Research output: Contribution to journal/Conference contribution in journal/Contribution to newspaperContribution to newspaper - Newspaper article

  • Christian Suhr
  • Hjarn von Zernichow Borberg, University of Copenhagen, Denmark
  • Kirstine Sinclair, University of Southern Denmark, Denmark
  • Niels Valdemar Vinding, University of Copenhagen, Denmark
Fredag 6. januar 2017 uddeles Cavling-prisen – den højeste journalistiske udmærkelse i Danmark.

Blandt de nominerede er TV 2’s dokumentarserie ’Moskeerne bag sløret’, som siden februar 2016 har skabt en voldsom og følelsesbetonet debat om danske imamers ansvar for mislykket integration og givet anledning til vidtgående lovgivning om ytrings- og religionsfrihed.

Tilsyneladende dokumenterede TV 2’s udsendelse, at danske imamer i deres rådgivning og undervisning billiger hustruvold, børnevold, socialt bedrag, flerkoneri og tvangssex inden for ægteskabet.

Dette har senest givet anledning til den såkaldte forkynderlov, der blev vedtaget kort før jul, og som gør det »strafbart som led i religiøs oplæring udtrykkeligt at billige til terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri«.

I kølvandet på TV 2’s dokumentar har politikerne også besluttet at indføre danskhedskurser, strammere regler for tilskud til trossamfund samt lister over såkaldte hadprædikanter, som skal nægtes indrejse til Danmark.

TV 2 har markedsført sin dokumentarserie som undersøgende journalistik. I udsendelsen fremgår det, at man har sat sig for med skjult kamera at undersøge, hvorvidt imamer modvirker eller medvirker til integrationen af muslimer i Danmark.

Men er der tale om en reel undersøgelse? Radio24syv og andre medier har påvist, at TV 2 i en række tilfælde tilsyneladende har fravalgt at inkludere centrale citater, filmklip, udsagn fra eksperter og statistik, som kunne modsige udsendelsens entydige konklusion om, at imamer aktivt modvirker integrationen af danske muslimer.

Skjult kamera og brugen af undercoveragenter hører til blandt de allerstærkeste journalistiske virkemidler. Når journalister bruger disse kontroversielle metoder, stiller det helt særlige krav til, at de skjulte optagelser anvendes på en etisk forsvarlig, nuanceret og loyal måde.

Dette skyldes bl.a., at man som almindelig tv-seer ikke har en chance for at vurdere, hvorvidt TV 2 har gengivet virkeligheden korrekt, når information tilvejebringes med skjulte researchmetoder.

I det følgende stiller vi 8 spørgsmål, som danske politikere og borgere stadig ikke har fået ordentligt svar på, til trods for at udsendelsen nu har givet anledning til vidtgående lovgivning og er blevet indstillet til Cavling-prisen.
Original languageDanish
Article numberSektion 2 (Kultur)
JournalPolitiken, kroniken
Volume4. januar 2017
Pages (from-to)7-8
Number of pages2
ISSN0907-1814
Publication statusPublished - 5 Jan 2017

    Research areas

  • tv-dokumentar, islam, medier, lovgivning

See relations at Aarhus University Citationformats

ID: 107989298