Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Anne Ellerup Nielsen

Små og mellemstore virksomheders sociale og miljømæssige ansvar: Strategisk integration og fokus ud over de nemme løsninger?

Research output: Contribution to conferencePaperResearch

Mange virksomheder har allerede gjort meget for at minimere de samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser af deres aktiviteter. Men det hævdes, at disse bestræbelser ikke har været nær så produktive som de kunne være (Porter og Kramer, 2006). Alt for ofte, betragtes det sociale ansvar som en omkostning, en begrænsning, eller som et rent filantropisk foretagende - ikke som en kilde til innovation og opnåelse af konkurrence-fordele. Problemet opstår, når det sociale ansvar ikke indtænkes i virksomhedernes overordnede strategi (Porter og Kramer, 2006: 80). Indtil nu har litteraturen primært fokuseret på store virksomheder. Dette papir har til hensigt at undersøge Porter og Kramers argument i forhold til små og mellemstore virksomheder. Baseret på en gennemgang af litteraturen om sammenhængen mellem social ansvarlighed og konkurrenceevne er formålet med papiret at undersøge den betydning ledere i danske SMV’er tillægger det at lede og kommunikere miljøaktiviteter, og hvorvidt de adspurgte ledere etablerer en forbindelse mellem disse initiativer og økonomiske resultater (konkurrenceevne). Derudover har papiret til hensigt at diskutere, hvordan den betydning der tillægges miljørelaterede initiativer og samspillet med medarbejdere, kunder, leverandører m.v. opfattes at kunne påvirke virksomhedens konkurrenceevne. Hermed forsøger papiret at bidrage med ny indsigt om de opfattede potentielle forbindelser mellem miljørelaterede aktiviteter og konkurrenceevne baseret på kvantitative data fra 2005 (TNS-Gallup, 2005). Der er tale om data, som kan tjene som sammenligningsgrundlag for en kommende ny undersøgelse. På det begrebsmæssige plan, bidrager papiret til den voksende litteratur, som siden Porter og van der Linde (1995a, 1995b) anlægger en mere proaktiv, strategisk og processuel tilgang til social ansvarlighed (fx Porter og Kramer 2006; Galbreath 2009; Bhattacharya 2010).
Original languageDanish
Publication year2011
Number of pages19
Publication statusPublished - 2011
EventWorkshop om Bæredygtighed og Social Ansvarlighed - Aarhus, Denmark
Duration: 24 Nov 201124 Nov 2011

Conference

ConferenceWorkshop om Bæredygtighed og Social Ansvarlighed
CountryDenmark
CityAarhus
Period24/11/201124/11/2011

See relations at Aarhus University Citationformats

ID: 41635944