En undersøgelse af ABC'-genren i skæringsfeltet med didaktik og æstetik, skole- og fritidsdomæne. Med baggrund i litterær genreteori og Baumgartens æstetikbegreb belyses særligt udviklingen inden for ABC-billedbøger på vers gennem de seneste 200 år. De væsentligste eksempler er Christian Winther og Constantin Hansens ABC (1871), Claus Eskildsen og Robert Storm Petersens Ole Bole ABC (1927) og Halfdan Rasmussen og Ib Spang Olsens Halfdans ABC (1967).