Aage Kristian Olsen Alstrup

Variation i dyreforsøg – er det altid af det onde?

Research output: Contribution to conferenceConference abstract for conferenceCommunication

Igennem de seneste årtier har der været stor fokus på at reducere antallet af forsøgsdyr, således at der anvendes så få forsøgsdyr per studium som overhovedet muligt, men uden at det går ud over den statistiske styrke af forsøgene. Her spiller reduktion af variation en stor rolle. Foruden indavl kan dette gøres ved at standardisere dyrenes omgivelser, og også tarmfloraen forsøges gjort ens ved at pode dyrene med en kendt bakterie-sammensætning lige efter fødslen. Der kan spares mange dyr på den måde - når udavlede forsøgsdyr erstattes med indavlede, kan gruppestørrelserne ofte mere end halveres. Disse bestræbelser har da også båret frugt, idet der i dag anvendes færre forsøgsdyr per publiceret studium, end hvad man gjorde i 1950´erne. Nogle gange er antallet af forsøgsdyr dog blevet så lavt, at studierne mangler styrke. Dette er naturligvis uheldigt, da det potentielt kan betyde, at der træffes de forkerte konklusioner i studierne. Herom er de fleste enige.
Spørgsmålet er, om også fjernelsen af variationen kan have negative omkostninger for resultaterne? I Charles Darwins hovedværk ”Arternes Oprindelse” spillede variationen indenfor arterne en fundamental rolle for biologien. Faktisk er variationen en klar forudsætning for den naturlige selektion, som er drivkræften for arternes tilpasning til deres miljø. Variation er altså et vigtigt biologisk karaktertræk. Spørgsmålet er derfor, om vi ikke mister vigtige aspekter, hvis vi blot fjerner variationen hos forsøgsdyrene? Kan en indavlet rotte opstaldet under standardiserede forhold udsige ret meget om, hvordan et lægemiddel vil virke i mennesker, som er af forskellig alder og køn, og som lever vidt forskellige liv med kost- og motionsvaner? For mig at se er der ingen tvivl om, at den igangværende prækliniske translatoriske krise bunder i denne standardisering af dyreforsøg. Næsten enhver effekt af et tvivlsomt nyt lægemiddel vil falde signifikant ud, når det testes i ensartede forsøgsdyr, for så først senere at skuffe, når virkningerne ikke kan genfindes hos kliniske patienter.
3R-konceptet (Replacement, Reduction og Refinement) spiller en vigtig rolle for moderne forsøgsdyrsvidenskab, idet konceptet i dag stort set er uanfægtet. Det er paradoksalt, hvis det netop er 3R-konceptet, med dets fokus på reduktion af antal forsøgsdyr, der er årsagen til den translatoriske krise. For fædrene bag 3R-konceptet, de britiske forskere Russell og Burch, brugte store dele af deres hovedværk ”The principles of humane experimental technique” til netop at diskutere, hvordan man udfører dyreforsøg på måder, der sikrer, at resultaterne i så stort omfang som muligt kan overføres på mennesker. De to forskere nøjedes derfor også med at tale om reduktion i antallet af forsøgsdyr, ikke om minimering, som store dele af forsøgsdyrsverdenen øjensynlig er i gang med i disse år – på bekostning af resultaternes brugbarhed.
Original languageDanish
Publication yearSep 2018
Publication statusPublished - Sep 2018
EventDen Danske Dyrlægeforenings Årsmøde 2018 - Hotel Nyborgstrand, Nyborg, Denmark
Duration: 27 Sep 201830 Sep 2018
https://www.ddd.dk/kursus/konference/ddd%C3%A5rsm%C3%B8de2018/Sider/default.aspx

Seminar

SeminarDen Danske Dyrlægeforenings Årsmøde 2018
LocationHotel Nyborgstrand
CountryDenmark
CityNyborg
Period27/09/201830/09/2018
Internet address

See relations at Aarhus University Citationformats

ID: 131961355