God behandling dæmper skizofrenes kriminalitet

Press/Media: Press / Media

Description

God behandling dæmper skizofrenes kriminalitet 10. sep. 2013 12.47 Nyheder Skizofrene patienter begår mindre kriminalitet efter udskrivelsen, hvis de får den rigtige behandling, mens de er indlagt på det psykiatriske hospital. Det viser ph.d.-forskning fra Psykiatrien i Region Nordjylland, hvor man har fulgt flere end 10.000 patienter med skizofreni. Hver femte af disse patienter taget under eet begår kriminalitet efter udskrivelsen, men i gruppen, der har fået højkvalitets behandling, var der en 14 procent lavere risiko for at begå kriminalitet. Medicinen skal tages En behandling med høj kvalitet indebærer blandt andet , at patienterne indtager deres anti-psykotiske medicin, at de får undervisning i deres egen sygdom, og at der er samarbejde mellem hospitalet og familien. Der er tale om landsdækkende retningslinjer for kvalitet, som de psykiatriske afdelinger i Danmark har arbejdet på siden slutningen af 1980'erne. - Resultatet er det, vi havde håbet på; og det bekræfter det, vi godt vidste, siger professor og vicedirektør i psykiatrien Jan Mainz. Ph.d. Charlotte Gjørup Pedersen står bag forskningsprojektet.
Period10 Sept 2013

Media coverage

1

Media coverage