"Gødskningsstrategier til frøgræs og havefrøafgrøder"
Det er nødvendigt at kende de basale plantefysiologisk processer for at optimere udnyttelsen af kvælstof i frøavl. Jeg fokuserer på plantens source/sink forhold, N/C metabolisme og makro/mikro næringsstoffer i produktionen af konventionel/økologisk frøgræs samt havefrø afgrøder.
Alle relevante data fra forsøgene indsamles for at kvantificere udnyttelse af kvælstof i produktionen af bl.a. frøafgrøder, og bruges til at etablere kvælstofregnskaber på afgrøde niveau og senere på artsniveau. Disse kvælstofregnskaber skal danne grundlag for at vurdere hvilke processer i afgrødeproduktionen, hvor udnyttelsen af kvælstof kan optimeres.
Forskningsområde:
Jeg fokuserer på udvikling af behovsbestemte gødningsstrategier i frøgræs og havefrø afgrøder, med det formål at optimere de udbyttedannende komponenter og derigennem frøudbyttet.
- Kalibrering af N-målingudstyr
- Online målinger af plantens refleksion, som giver et estimat for plantens ernæringsmæssige tilstand.
- Brug af NIRS - (‘nær infrarød refleksionsspektroskopi’)
- Udføre forsøg i mark, vækstkamre samt i semifield
- Karakterisering af N udnyttelsen og translokeringen i almindelig rajgræs vha. vandkulturer
Nøgleord: Frøgræs, kvælstof, græs, kvalitet, dyrkningsstrategi, statistik, NIR