Udbredelsen af trawlfiskeri i Kattegat

TY - ABST

T1 - Udbredelsen af trawlfiskeri i Kattegat

AU - Dahl-Pommer, Christina

AU - Olesen, Michael

AU - Hansen, Jørgen L. S.

PY - 2015

Y1 - 2015

N2 - De indre danske farvande har været trawlet i min. 80 år, men indtil nu har der kun været få forsøg på at estimere udbredelsen og intensiteten af fiskeriet og ingen studier af de langsigtede økologiske konsekvenser for områderne. Ved hjælp af GIS analyser og VMS data viser dette studie udbredelsen af trawlfiskeri i Kattegat for både danske (årene 2005-2009) samt svenske (årene 2007-2009) fartøjer. Studiet viser desuden, at 95 % af alt trawlfiskeri i Kattegat foregår dybere end 22 meter. Det betyder, at det meste af denne aktivitet foregår på et veldefineret habitat bestående af blød (mudder) bund beliggende under springlaget med stort set samme temperatur og salinitet året rundt. Ved at undersøge forholdet mellem det trawlede areal og arealet af dybden finder vi endvidere, at dette veldefinerede habitat er næsten 100 % påvirket, og at frekvensen af påvirkning for dybder >100 meter kan nå op til 20 tilfælde om året. Studiet har anvendt eksisterende data fra bunddyrsmoniteringen i Danmark for at undersøge om trawlfiskeriet forårsager ændringer i bunddyrssamfundene. Diversiteten for marine zoobenthos faldt ikke med øget trawlaktivitet og ligeledes var det ikke muligt at spore ændringer i bunddyrssamfundene som følge af øget trawlaktivitet. En stærk korrelation mellem dybden og trawlaktiviteten komplicerede dog fortolkningen af resultaterne. Bunddyrssamfundenes sensitivitet blev estimeret vha. AMBI. Der var ingen stigning i ratioen af tolerante arter ved øget trawlfiskeri. Dog var der en øget gennemsnitlig abundans af arter med særlige biologiske træk (defineret som følsomme overfor trawlfiskeri) i et område med lav aktivitet sammenlignet med områder med højere aktivitet. Dette studie viser, at påvirkningen af Kattegat sker i sådan en grad, at det for nogle habitater ikke er muligt at finde områder, der kan anvendes til reference. Derfor er det ikke muligt at sige noget om, hvordan bunddyrssamfundene ville have set ud uden påvirkning. Som konsekvens er det følgelig meget svært at påvise, at der sker en påvirkning.

AB - De indre danske farvande har været trawlet i min. 80 år, men indtil nu har der kun været få forsøg på at estimere udbredelsen og intensiteten af fiskeriet og ingen studier af de langsigtede økologiske konsekvenser for områderne. Ved hjælp af GIS analyser og VMS data viser dette studie udbredelsen af trawlfiskeri i Kattegat for både danske (årene 2005-2009) samt svenske (årene 2007-2009) fartøjer. Studiet viser desuden, at 95 % af alt trawlfiskeri i Kattegat foregår dybere end 22 meter. Det betyder, at det meste af denne aktivitet foregår på et veldefineret habitat bestående af blød (mudder) bund beliggende under springlaget med stort set samme temperatur og salinitet året rundt. Ved at undersøge forholdet mellem det trawlede areal og arealet af dybden finder vi endvidere, at dette veldefinerede habitat er næsten 100 % påvirket, og at frekvensen af påvirkning for dybder >100 meter kan nå op til 20 tilfælde om året. Studiet har anvendt eksisterende data fra bunddyrsmoniteringen i Danmark for at undersøge om trawlfiskeriet forårsager ændringer i bunddyrssamfundene. Diversiteten for marine zoobenthos faldt ikke med øget trawlaktivitet og ligeledes var det ikke muligt at spore ændringer i bunddyrssamfundene som følge af øget trawlaktivitet. En stærk korrelation mellem dybden og trawlaktiviteten komplicerede dog fortolkningen af resultaterne. Bunddyrssamfundenes sensitivitet blev estimeret vha. AMBI. Der var ingen stigning i ratioen af tolerante arter ved øget trawlfiskeri. Dog var der en øget gennemsnitlig abundans af arter med særlige biologiske træk (defineret som følsomme overfor trawlfiskeri) i et område med lav aktivitet sammenlignet med områder med højere aktivitet. Dette studie viser, at påvirkningen af Kattegat sker i sådan en grad, at det for nogle habitater ikke er muligt at finde områder, der kan anvendes til reference. Derfor er det ikke muligt at sige noget om, hvordan bunddyrssamfundene ville have set ud uden påvirkning. Som konsekvens er det følgelig meget svært at påvise, at der sker en påvirkning.

M3 - Konferenceabstrakt til konference

T2 - 18. Danske Havforskermøde

Y2 - 28 January 2015 through 30 January 2015

ER -