Tværprofessionelt samarbejde og læring

TY - CHAP

T1 - Tværprofessionelt samarbejde og læring

AU - Nordentoft, Helle Merete

AU - Just, Eva

PY - 2024/4

Y1 - 2024/4

N2 - Tværprofessionalitet har fået en ny aktualitet i debatten om, hvordan vi udvikler fremtidens sundhedsvæsen. Vores stigende alder sammen med kompleksiteten i sygdomsbillederne signalerer et aktuelt behov for samarbejde på tværs af professionerne med henblik på at skabe sammenhængende, etisk holdbare og helhedsorienterede bud på relevante behandlinger. Uddannelsen af kompetente professionelle, som kan indgå i tværprofessionelle samarbejdsprocesser, står således centralt i de nye bekendtgørelser for de ni professionsuddannelser. Ideelt set, fordrer tværprofessionalitet, at forskellige faggrupper kan forhandle sig frem til en enighed om, hvad problemet er, og indgå i et frugtbart samspil om, hvordan det kan håndteres. Med andre ord rækker, tværprofessionalitet videre end ’blot’ at koordinere en faglig indsats mellem flere faggrupper, som tilfældet er, hvis man arbejder ’flerfagligt’ (Just og Nordentoft 2012). At blive aktiv medspiller kræver, at der kan skabes en fælles situationsforståelse i forhold til en konkret faglig udfordring med henblik på at udforme fælles mål for den indsats, man vil iværksætte. Studerende, som er i praktik i slutningen af deres uddannelse på 6. semester forventes ikke blot at tilegne sig faglige kundskaber, men også at kunne deltage i tværprofessionelle samarbejds- og læreprocesser med henblik på at kunne træffe kvalificerede kliniske beslutninger i deres praktikperiode. I studieordningen står der, at det indbefatter, at de studerende kan indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samspil på individ-, gruppe- og samfundsniveau såvel nationalt som internationalt (Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje 2022.) De studerende forventes at op nå kompetencer til at kunne indgå i situationsbestemt kommunikation i forskellige kontekster, herunder indgå i ligeværdige, dialogbaseret og værdiskabende relation med patienter, borgere og tværprofessionelle samarbejdspartnere og endvidere kan indgå i tværprofessionelt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte patienten og borgeren som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb ( Studieordning i sygepleje 2022)Formålet med dette kapitel er at give disse studerende og de professionelle, som skal støtte dem i denne proces, et praksisnært og læringsteoretisk grundlag, for at dette projekt kan lykkes. Til det formål har vi konstrueret en case, som tager afsæt i den sygeplejestuderende, Theas, møde med den tværprofessionelle praksis. Med afsæt i Theas oplevelser adresserer vi følgende spørgsmål: • Hvordan lærer man i en tværprofessionel kontekst?• Hvilke udfordringer kan en studerende møde i en tværprofessionel praksis? • Hvordan kan hun forstå og forholde sig til dem?

AB - Tværprofessionalitet har fået en ny aktualitet i debatten om, hvordan vi udvikler fremtidens sundhedsvæsen. Vores stigende alder sammen med kompleksiteten i sygdomsbillederne signalerer et aktuelt behov for samarbejde på tværs af professionerne med henblik på at skabe sammenhængende, etisk holdbare og helhedsorienterede bud på relevante behandlinger. Uddannelsen af kompetente professionelle, som kan indgå i tværprofessionelle samarbejdsprocesser, står således centralt i de nye bekendtgørelser for de ni professionsuddannelser. Ideelt set, fordrer tværprofessionalitet, at forskellige faggrupper kan forhandle sig frem til en enighed om, hvad problemet er, og indgå i et frugtbart samspil om, hvordan det kan håndteres. Med andre ord rækker, tværprofessionalitet videre end ’blot’ at koordinere en faglig indsats mellem flere faggrupper, som tilfældet er, hvis man arbejder ’flerfagligt’ (Just og Nordentoft 2012). At blive aktiv medspiller kræver, at der kan skabes en fælles situationsforståelse i forhold til en konkret faglig udfordring med henblik på at udforme fælles mål for den indsats, man vil iværksætte. Studerende, som er i praktik i slutningen af deres uddannelse på 6. semester forventes ikke blot at tilegne sig faglige kundskaber, men også at kunne deltage i tværprofessionelle samarbejds- og læreprocesser med henblik på at kunne træffe kvalificerede kliniske beslutninger i deres praktikperiode. I studieordningen står der, at det indbefatter, at de studerende kan indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samspil på individ-, gruppe- og samfundsniveau såvel nationalt som internationalt (Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje 2022.) De studerende forventes at op nå kompetencer til at kunne indgå i situationsbestemt kommunikation i forskellige kontekster, herunder indgå i ligeværdige, dialogbaseret og værdiskabende relation med patienter, borgere og tværprofessionelle samarbejdspartnere og endvidere kan indgå i tværprofessionelt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte patienten og borgeren som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb ( Studieordning i sygepleje 2022)Formålet med dette kapitel er at give disse studerende og de professionelle, som skal støtte dem i denne proces, et praksisnært og læringsteoretisk grundlag, for at dette projekt kan lykkes. Til det formål har vi konstrueret en case, som tager afsæt i den sygeplejestuderende, Theas, møde med den tværprofessionelle praksis. Med afsæt i Theas oplevelser adresserer vi følgende spørgsmål: • Hvordan lærer man i en tværprofessionel kontekst?• Hvilke udfordringer kan en studerende møde i en tværprofessionel praksis? • Hvordan kan hun forstå og forholde sig til dem?

KW - Tværprofessionel

KW - Samarbejde

KW - Læring

KW - klinisk vejledning

KW - sundhedsvæsen

M3 - Bidrag til bog/antologi

SN - 9788702403213

SP - 323

EP - 250

BT - Sundhedsvæsnet under forandring

A2 - Hundborg, Steen

PB - Munksgaard

CY - København

ER -