The pathway to an ADHD diagnosis: Exploring the influence of factors at the structural, community, family and child level

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Dokumenter

Baggrund:
Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) er en adfærdsmæssig lidelse, som er karakteriseret ved uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. ADHD er en af de mest almindelige børnepsykiatriske lidelser med en prævalens på 3-5% blandt børn og unge. I de seneste årtier har vi set en stigning i forekomsten af børn og unge med en ADHD-diagnose. En stor geografisk spredning i forekomsten af diagnosen giver dog anledning til at undersøge, hvad der påvirker diagnosticeringen af ADHD.
Formål:
Det overordnede formål med denne ph.d-afhandling var at undersøge betydningen af strukturelle, samfundsmæssige, familiemæssige og individuelle faktorer for ADHD-diagnosen.
Metode:
De anvendte datakilder var nationale sundhedsregistre og den danske nationale fødselskohorte, Bedre Sundhed for Mor og Barn (BSMB). Følgende blev undersøgt ved hjælp af befolkningsbaserede observationelle studier: den geografiske variation i forekomsten af ADHD diagnoser og strukturelle faktorer forbundet med variationen, repræsentationen af børnepsykiatriske diagnoser i BSMB, karakteristika hos ikke- diagnostiserede børn med forældre rapporteret ADHD-adfærd og bias i rapporteringen af adfærdsproblemer hos barnet relateret til depression hos moderen.
Resultater:
Vi fandt stor variation i forekomsten af ADHD i de danske kommuner. Den laveste forekomst var 0% og den højeste var 2,87%. Klynger af lav forekomst var centrerede omkring tyndt befolkede områder, mens klynger med høj forekomst var centrerede omkring tætbefolkede områder. Vi fandt ingen associationer mellem forekomsten af ADHD-diagnoser og tilgængelighed til diagnostiske ydelser, kommunale udgifter til den primære sundhedstjeneste til børn, gennemsnitlig husstands indkomst i kommunerne eller forskelle i anvendte diagnostiske metoder.
Den relative repræsentation af de udvalgte børnepsykiatriske diagnoser varierede fra en underrepræsentation på 20% (skizofreni) til en overrepræsentation på 7% (angst og tvangspræget adfærdsforstyrrelse), hvilket resulterede i en underrepræsentation af alle udvalgte diagnoser på 3%. ADHD-diagnosen var underrepræsenteret med 5%, hvilket var mere udtalt for piger end for drenge.
Resultaterne viser, at mere end halvdelen af børnene med forældre-rapporteret ADHD-adfærd i 7-års alderen ikke blev diagnosticeret med ADHD under opfølgningen (potentielt uopdaget), hvilket svarer til 1,3% af den samlede population. Børn med potentielt uopdaget ADHD var i højere grad piger, havde i højere grad mødre med lav socioøkonomisk status, boede i højere grad i bestemte regioner i landet og havde signifikant højere scorer på SDQ subskalaerne end børn med en ADHD diagnose.
63
Vi fandt diskrepans i rapporteringen af adfærdsproblemer hos barnet ved forskellige informanter (moder, lærer og barnet selv). Depression hos moderen var forbundet med hyperaktivitet, uopmærksomhed og adfærdsproblemer hos barnet, når analyserne var baseret på moderens eller barnets rapportering (kun når depression blev rapporteret i løbet af de syv første år af barnets liv), men ikke når analyserne var baseret på lærerens rapportering.
Konklusion:
Denne afhandling bidrager til en bedre forståelse af hvad forskellige faktorer betyder for ADHD-diagnosen. Resultaterne tyder på, at adgang til sundhedsydelser, bopæl, moderens socioøkonomiske status og mentale helbred, barnets køn og symptomer kan påvirke sandsynligheden for, at et barn bliver henvist til diagnostisk vurdering og får en ADHD-diagnose.
OriginalsprogEngelsk
UdgivelsesstedAarhus Universitet
ForlagHealth, AU
Antal sider101
StatusUdgivet - 22 sep. 2017

    Forskningsområder

  • ADHD, geografisk variation, SDQ, Nationale sundhedsregistre, Den Nationale Fødselskohorte

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

Aktiviteter

Projekter

Download-statistik

Ingen data tilgængelig

ID: 120071529