Teknologiforståelse i et kulturperspektiv

Publikation: Bidrag til tidsskrift/Konferencebidrag i tidsskrift /Bidrag til avisTidsskriftartikelForskningpeer review

Uden kulturpåvirkninger ville menneskelige samfund være forudsigelige. Nye
teknologier er en af det allermest indgribende kulturpåvirkninger, der skaber forandring
i menneskers liv. Nye teknologier ændrer vaner, værdier, handleviden og institutionsliv
generelt. På trods af denne gennemgribende indflydelse på vores hverdagsliv
er teknologiforståelse ikke noget, vi lærer om i skolen. Mange får heller ikke
undervisning i det på deres videregående uddannelser. I denne artikel diskuterer jeg
hvilken undervisning i teknologiforståelse, der er behov for, hvis fremtidens unge
skal kunne håndtere udfordringer fra teknologiens kulturpåvirkninger. På linje med
det etablerede begreb om ’digital dannelse’, der ønsker at forberede børn og unge på
god medieskik (fx Nyboe 2009), stiller teknologiforståelse nye krav til vores evner
til at analysere teknologiens kulturpåvirkning. Det gælder både i forhold til medieetik
og medieskik, men også en mere grundlæggende en forståelse af, hvordan og
hvorfor nye teknologier designes, hvorledes de influerer hverdagslivet, forbindelser
mellem teknologi, magtpositioner og politiske beslutninger og endelig teknologiers
transformative indflydelse på arbejdsidentiteter og relationer mellem både ting og
mennesker. TEKU-modellen (Teknologi, Engagement, Kompleksitet og Udvikling
af professionerne) er et nyt bud på en teknologiforståelse fra et brugerperspektiv,
der præsenteres og diskuteres sidst i artiklen.
OriginalsprogDansk
TidsskriftLearning Tech – Tidsskrift for læremidler, didaktik og teknologi
Nummer1
Sider (fra-til)99-114
Antal sider16
ISSN2445-6810
StatusUdgivet - 2016

    Forskningsområder

  • Teknologiforståelse, Kultur

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 108729751